Annonce
Fredericia

SF-formand er åben for valgforbund: Men ikke med S

Connie Maybrith Jørgensen er formand for SF Fredericia. Pressefoto
Fem borgerlige partier står sammen i et valgforbund til efterårets byrådsvalg. Men de røde partier er endnu ikke på plads med noget lignende. SF holder dog fast i én ting: Der bliver intet valgforbund med Socialdemokratiet.

Fredericia: Nej tak til Socialdemokratiet, men måske ja tak til andre.

Sådan er holdningen fra SF, når det handler om at indgå i teknisk valgforbund sammen med andre partier ved byrådsvalget 16. november.


Annonce

Vi taler med de andre centrum-venstre partier, og det er ikke udelukket, at vi indgår i et teknisk valgsamarbejde med andre partier fra den gruppe.

Connie Maybrith Jørgensen, formand for SF i Fredericia


- Det er ren og skær valgteknik, at vi ikke vil være sammen med Socialdemokratiet. Det er fordi, vi er et lille parti, og det kostede os et mandat ved det seneste valg, siger Connie Maybrith Jørgensen, som er formand for SF i Fredericia.

Taler med andre partier

I en artikel i søndagsavisen skrev Fredericia Dagblad, at SF har meldt ud, at de ikke indgår i valgforbund. Der manglede tilføjelsen "med S". Det har Connie Maybrith Jørgensen gjort avisen opmærksom på, og den holdning udtalte hun også til Fredericia Dagblad 28. september 2020.

- Umiddelbart har vi ikke ændret holdning, men der kan jo ske meget på ti måneder, siger SF-formanden, der dog er lun på et valgforbund med andre partier.

- Vi taler med de andre centrum-venstre partier, og det er ikke udelukket, at vi indgår i et teknisk valgsamarbejde med andre partier fra den gruppe, siger Connie Maybrith Jørgensen.

På den blå side offentliggjorde Venstre, Konservative, Nye Borgerlige, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti tilbage i september et valgforbund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce