Annonce
Debat

SF og Enhedslisten gambler med lokaldemokratiet og modarbejder ugeaviserne

Hans Kristian Skibby. Pressefoto

Læserbrev: Vi har netop i Folketinget behandlet et forslag fra SF, der bakket op af Enhedslisten krævede, at reklameaviser skal overgå til en såkaldt ja tak-ordning.

Kort fortalt går ordningen ud på, at den enkelte husstand i fremtiden aktivt skal tilvælge at modtage reklamer og ugeaviser og ikke som i dag benytte de ellers velfungerende nej tak- og nej tak+-ordninger, hvor man kan fravælge enten udvalgte eller alle reklamer.

Forslaget vil umiddelbart have den effekt, at forbrugerne får mindre valgfrihed, fordi nej tak+-ordningen, hvor man kan vælge præcist, hvilke reklamer man ønsker at modtage, dikteres afskaffet.

Annonce

Den vil også sende en stadig større del af det danske reklamemarked mod internationale tech-giganter som Facebook og Google, hvilket vil koste mange danske arbejdspladser, herunder mange unges første indgang til arbejdslivet med uddeling af reklamer.

Det vil også give os politikere dårligere mulighed for at sikre ordnede rammevilkår for det danske reklamemarked.

Læg dertil, at den danske reklameproduktion er i verdenseliten, når det kommer til såvel klima- som miljøhensyn, eksempelvis Svanemærket-godkendt.


Den mest skadelige effekt, forslaget vil medføre, er dog i forhold til de typisk gratis omdelte lokal- og ugeaviser, der i mange lokalsamfund udgør den demokratiske livsnerve og er hovedformidler af nyheder om den egn, man bor i.

Hans Kristian Skibby


Den mest skadelige effekt, forslaget vil medføre, er dog i forhold til de typisk gratis omdelte lokal- og ugeaviser, der i mange lokalsamfund udgør den demokratiske livsnerve og er hovedformidler af nyheder om den egn, man bor i.

Det koster i dag ca. 0,75-1 kr. at få en ugeavis omdelt sammen med reklamerne. Hvis SF's forslag gennemføres, vil distributionsprisen ifølge branchen stige til en 3-4 kr. Altså en tre-firedobling af distributionsprisen for den enkelte ugeavis.

Man behøver ikke kende meget til det økonomiske pres, som landets ugeaviser allerede er underlagt, eller have den større økonomiske studentereksamen for at regne ud, at en sådan omkostningsstigning vil betyde massedød for mange aviser landet over.

Det, der næsten er endnu mere bekymrende, er, at hverken Enhedslisten eller SF ville forholde sig til denne konsekvens, da deres forslag blev behandlet i folketingssalen.

Det kan bekymre, at vi få måneder forud for et kommunalvalg og i en tid, hvor bekymringen for fake news florerer, ser et forslag fra venstrefløjen, der i den grad vil lægge et unødigt pres på vores mange ugeaviser.

Modsat venstrefløjen ønsker vi i DF, at vi fortsat har et levende lokaldemokrati og god lokal nyhedsformidling. Vi kan derfor naturligvis ikke støtte forslaget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Socialdemokraterne har valgt: Her er dem, du kan stemme på til november

Fredericia

Fynboer fortæller det gerne: Men Fredericia Kommune svarer ikke på konkret spørgsmål om topchef

Fredericia For abonnenter

Oppositionen kalder det for 'dybt kritisabelt': Chef så aldrig aftale om, at han skulle være leder for Kirsten Blæhr

Annonce