Annonce
Erhverv

Shell-ansatte er fortrøstningsfulde over for nye ejere - ingen planer om at lukke raffinaderiet

René Maigaard er tillidsmand for raffinaderiteknikerne på Shell Raffinaderiet. Det var han også i 2016, da Dansk Shell blev sat til salg og købt af Dansk Olieselskab. Salget løb ud i sandet, og processen var ikke køn. Nu er raffinaderiet solgt igen, og René Maigaard konstaterer med tilfredshed, at der er tale om en køber med branchekendskab og en langsigtet plan. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Det er folk med branchekendskab, som har valgt at købe Dansk Shell A/S, som om få måneder vil være fortid i Danmark. Tillidsmand René Maigaard glæder sig over, at der foreligger langsigtede planer med raffinaderiet.

Fredericia: Omkring 1. maj bliver det store Shell-logo fjernet fra tankene på raffinaderiet på Egeskovvej. Det er ifølge tillidsmand René Maigaard målet for parterne i den store handel mellem Shell og selskabet PL ESG Denmark Co ApS, som blev offentliggjort mandag formiddag, og som betyder, at Shell Raffinaderiet på Egeskovvej fået nye ejere.

- Jeg fornemmer, at der er en fortrøstningsfuld stemning hos folk. Det er selvfølgelig svært, fordi vi ikke kan mødes fysisk på grund af corona. Vi fik præsentationen virtuelt, og vi får flere oplysninger i løbet af i dag (mandag, red.). Det afgørende for medarbejderne har været, at der er tale om en køber, som kender branchen og har en langsigtet plan, siger René Maigaard.


Vi fik præsentationen virtuelt, og vi får flere oplysninger i løbet af i dag. Det afgørende for medarbejderne har været, at der er tale om en køber, som kender branchen og har en langsigtet plan.

Tillidsmand René Maigaard


- Hvad kender du selv til selskabet?

- Jeg kender dem ikke konkret, men jeg kan konstatere, at der er tale om et selskab, som også har nogle samarbejdspartnere, som tegner fornuftigt. Der er tale om et amerikansk selskab, siger René Maigaard.

- Er du mere fortrøstningsfuld i forhold til dette salg end det tidligere?

- Jeg var som sådan ikke nervøs for det tidligere salgsproces, fordi jeg vidste, at blandt andet Vækstfonden var ind over. Der var forskellige årsager til, at det ikke lykkedes, siger René Maigaard.

Annonce

Præsenteret samtidigt

Han blev først bekendt med salget mandag morgen, hvor nyheden blev præsenteret for både de ansatte og offentligheden.

- Under præsentationen havde folk mulighed for at melde ind med spørgsmål, og det bliver der fulgt op på, siger René Maigaard.

For de ansatte har det blandt andet været vigtigt, at de er sikret de samme ansættelsesforhold de kommende to år.

- Hvad der sker derefter ved vi ikke, men vi kan konstatere, at firmaets planer er langsigtede, siger han.

- Så det er ikke et salg, der er sket for at lukke raffinaderiet?

- Nej, og det har selvfølgelig også været vigtigt at få sikkerhed for, siger René Maigaard.

I præsentationen kom det også frem, at det nye selskab har fokus på den grønne produktion og dermed interesse i den brintfabrik, som er på vej på Shells nabogrund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Karakterbogen: Indskifter var bedste mand for FC Fredericia

Annonce