Annonce
Fredericia

Shopping-formand: - Vi skal have fundet løsning på Vesterbrogade-lukning

Ole Mortensen er formand for Fredericia Shopping og kæmper nu både for sine medlemmer på Vesterbrogade og butikslivet i den indre by for at finde en løsning på at undgå, at byen i realiteten bliver lukket for trafik fra den store indfaldsvej fra vest. Foto: Fredericia Shopping
Det holder ikke, at Fredericia Spildevand og Energi vil lukke byens store kryds og indfaldsvej i op til otte måneder. Der må findes en løsning, slår formand for Fredericia Shopping Ole Mortensen fast. Han er i dialog med sine formandskollega Bent Jensen i Business Fredericia.
Annonce

Fredericia: Det kom som en stor overraskelse for formand for Fredericia Shopping Ole Mortensen, da han i Fredericia Dagblad lørdag kunne læse, at Fredericia Spildevand og Energi A/S har tænkt sig at gennemføre et gravearbejde, som i realiteten lukker af for trafik ind gennem Danmarksport i op til otte måneder.

- Det holder ganske enkelt ikke. Det er selvfølgelig klart, at arbejdet skal udføres, men det må simpelthen kunne gribes anderledes an, siger Ole Mortensen.

Han er i dialog med både Business Fredericia og de erhvervsdrivende i Vesterbrogade-området, som i første omgang bliver ramt af spildevandselskabets planer om at nedgrave en ny større regnvandsledning fra Strandvejen til Danmarksport.

- I er ikke som forening for byens butikker blevet orienteret om, at arbejdet skulle i gang?

- Intet har vi hørt, og det synes jeg er uheldigt, når det er så omfattende. Fredericia Kommune plejer at være gode til at informere, men det er ikke sket her. Man burde sætte sig ned på forhånd og drøfte, hvordan det kunne gribes an. Nu er vi på bagkant, men så er det endnu vigtigere, at vi får taget en drøftelse med spildevand og politikerne om, hvordan det kan gøres, så det generer mindst muligt, siger Ole Mortensen.

Vi har intet hørt om planerne, hvor man i realiteten lukker for trafik via Danmarksport i mange måneder. Det er ærgerligt, for nu er vi på bagkant, men jeg tror på, at vi kan finde en løsning.

Ole Mortensen, formand for Fredericia Shopping

Annonce

Kan blive dyrt

Ole Mortensen er optimistisk i forhold til, at der bliver fundet en løsning.

- Ingen kan være interesseret i, at vi lukker byen i så lang tid, for så bliver det dyrere på den lange bane. Hvis folk først oplever, at de ikke kan køre ind til byen, så kører de måske andre steder hen, og så er det svært at vænne dem til at komme tilbage, siger Ole Mortensen.

Både spildevandselskabets direktør Søren Hjortsø Kristensen og næstformand i selskabet Søren Larsen (S) har i avisen udtalt, at arbejdet er speedet op, så vidt det er muligt.

- Men det er ikke godt nok, og det må vi i dialog med dem om. Det bør kunne gøres hurtigere. I Middelfart kunne byens erhvervsliv få Vejdirektoratet til at fremskynde renoveringen af Lillebæltsbroen, så det hele blev overstået i år og ikke skal trækkes over flere år. Vi må også kunne få tilrettelagt arbejdet i Vesterbrogade, så det gøres både hurtigere og smidigere, siger Ole Mortensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Fredericia

Fredericia fortsætter ned ad liste: Kun få tilfælde af coronavirus registreret onsdag

Fredericia For abonnenter

Fredericia skal have flere uddannelser: 60 mio. kroner sat i spil til campus i Kanalbyen

Fredericia

Genbrugsbutik på banegården lukker: Omsætningen faldt drastisk, da mundbind blev indført

Annonce