Annonce
Sport

Sidste chance for at stemme: Hvem skal være årets sportsnavn i Fredericia?

Andreas Schilling, FHK eller Michael Hansen - hvem skal vinde læsernes hæder som årets sportsudøver i Fredericia?
Annonce
FREDERICIA - Hvem leverede den bedste sportspræstation i Fredericia i 2016? Det spørgsmål kan du nu være med til at afgøre.

Fredericia Dagblads sportsredaktion har nomineret tre navne, som hver især har leveret varen i året, der gik, og i vores afstemning nedenfor lader vi det være op til læserne på frdb.dk at bestemme, hvem der skal vinde.

Fredag er sidste chancen for at stemme - vi lukker afstemningen kl. 12.

De nominerede er:
Annonce

Andreas Schilling, Fredericia Triathlon Team

Præstation: Kvalifikation til OL

Triatleten gik og overvejede sin karriere indenfor triatlon-sporten, da han i 2012 og 2013 fik ødelagt sine sæsoner på grund af sygdom og skader.

Men i 2016 fik han sin store drøm opfyldt ved at kvalificere sig til OL efter at have hevet en lang række store internationale resultater i land. Blandt andet fik han sølv ved World Cup'en på New Zealand.

Andrea Schilling blev nummer 28 i alt ved OL. Turneringen blev brugt til at tanke erfaring til kommende OL.
Annonce

Michael Hansen, Fredericia Sejlklub

Præstation: Kvalifikation til OL

OL er en kæmpe begivenhed, og når fredericianere kvalificerer sig til den, fortjener det at bliver rangeret højt. Derfor er Michael Hansen også nomineret til den største sportspræstation i Fredericia 2016.

Sejleren fra Fredericia Sejlklub kvalificerede sig til OL gennem en række gode internationale resultater og kunne den 4. april fejre, at han var endelig kvalificeret efter en 35. plads og placering som bedste dansker ved et stort stævne på Mallorca.

Dermed blev han den første repræsentant fra sejlklubben ved OL siden 2000, da Jesper Bank var med.

Michael Hansen sluttede som nummer 26 ved OL.
Annonce

Fredericia HK

Præstation: Oprykning til 1. division

Fredericia HK leverede en sæson langt over godkendt med en stamme af lokale spillere og rykkede op i 1. division via en storsejr over Skanderborgs andethold den 14. marts.

Med sejren, og oprykningen, lagde klubben sig foran sin egen målsætning, der hed, at der skulle et par sæsoner til, før klubben kunne rykke op i landets næstbedste række.

Målet blev indfriet noget før, så 1200 mennesker i marts kunne fejre, at byens håndbold-stolthed igen er at finde på højt niveau i dansk håndbold.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia HK For abonnenter

FHK-formand: Jeg kan ikke genkende billedet af, at vi skulle være imod samarbejde

Annonce