Annonce
112

Sigtet for knivdrab i Erritsø – 51-årig middelfarter bliver bag tremmer

Fredag skulle spørgsmålet om en 51-årig sigtets varetægtsfængsling behandles. Han er sigtet for drabet på en 58-årig mand fra Erritsø. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Kim Behrendt Jørgensen mistede i starten af september livet, da han blev stukket i både maven og brystet med en kniv. Manden, der efterfølgende blev sigtet og varetægtsfængslet for drabet, er stadig i politiets varetægt.

Erritsø: På et ukendt tidspunkt mellem 4. og 5. september blev den 58-årige Kim Behrendt Jørgensen knivdræbt i sit eget hjem på Ekkodalen i Erritsø.

Den 51-årige mand fra Middelfart, der 5. september om aftenen blev anholdt og sigtet for drabet, forbliver bag tremmer.

Annonce

Intet retsmøde

Fredag skulle spørgsmålet om den 51-åriges varetægtsfængsling behandles, men der blev aldrig et fysisk retsmøde.

Det oplyser specialanklager fra anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi, Anna Holm Christensen.

- Han accepterede på forhånd forlængelsen, så derfor foregik forlængelsen på skrift, forklarer anklageren.

Den 51-årige er dermed varetægtsfængslet i yderligere fire uger. Da han 6. september blev fremstillet i grundlovsforhør, nægtede han både forbrydelsen, og han ønskede heller ikke at udtale sig i retten. Han havde dengang dog ingen indvendinger imod en anmodning om varetægtsfængsling.

Lange udsigter

Den 58-årige Kim Behrendt Jørgensen blev fundet kort før klokken otte den 5. september. Under grundlovsforhøret af den 51-årige sigtede, kom det frem, at den knivdræbte var blevet stukket i sådan et omfang i både mave- og brystregion, at han døde af det.

En 49-årig kvinde blev ligeledes anholdt den dag, politiet anholdt den 51-årige. Hun blev sidenhen dog løsladt.

Politiet spærrede torsdag den 5. september hele Ekkodalen af, og der var dagen igennem et massivt opbud af både uniformerede betjente, politihunde, efterforskere og teknikere. Afspærringen betød, at det var stort set umuligt for beboere på vænget at komme til eller fra deres hjem.

Drabssagen fra på Ekkodalen håndteres som en almindelig drabsefterforskning. Specialanklager Anna Holm Christensen oplyste kort efter efter grundlovsforhøret i starten af september, at hun havde en formodning om, at sagen om drabet på 58-årige Kim Behrendt Jørgensen ville komme for retten i løbet af et halvt års tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Nye statslige job får varm modtagelse - især hvis bosætningen følger med

Læserbrev

Svar på kritik: Fredericia Kommune har erhvervet Voss-grunden til den faktiske værdi

Læserbrev: I Fredericia Dagblad 17. februar stiller Søren Haastrup (Alternativet) byrådet en række kritiske spørgsmål vedrørende Fredericia Byråds beslutning om at købe den såkaldte Voss-grund på Vester Voldgade. Det er fint både at være kritisk og stille spørgsmål, da det hylder mit princip om åbenhed. Så tak for anledningen til at svare og forklare min holdning til lokalpolitisk håndværk. Fredericia Kommune har erhvervet Voss-grunden til den faktiske værdi, altså handelsværdien. Der indgår en række veluddannede og meget kompetente personer i den gruppe, der rådgiver os politikere om jordkøb. Jeg har al grund til at tro, at værdien er korrekt fastsat og har dermed ingen grund til, af denne årsag, at frasige erhvervelsen. Historisk set blev udledning af forskellige kemikalier m.m. ikke anset som en forurening - beklageligvis. Men med nutidens viden og teknologi har jeg det fint med, at grunden nu renses i det omfang, eksperterne anbefaler. I forbindelse med erhvervelsen laves der en samlet vurdering af grundens værdi, når den er klar til at blive taget i brug. Der er derfor ikke noget odiøst i, at der skal betales for oprensningen. Derimod glæder jeg mig over, at Fredericia Kommune investerer i en vigtig matrikel. En investering, der kan komme borgerne til gode. Søren Haastrup efterlyser mere åbenhed og gennemsigtighed i det lokale politiske arbejde. Såfremt hans efterlysning udspringer af en opfattelse af lukkethed og uklarhed om vores dispositioner, vil jeg opfordre Søren Haastrup til at være deltagende i de fora, der i samarbejde med borgerne sætter dagsordenen.

112

Mulig knivtrussel ved Lidl og mange indbrud i weekenden

Annonce