Annonce
112

Sigtet for spritkørsel: Kørte ind i hus i Gravens

Ulykken fandt sted på Bramdrupvej i Gravens fredag aften. Foto: TrekantBrand
Annonce

Gravens: Sydøstjyllands Politi har sigtet en mand for spritkørsel i forbindelse med færdselsuheldet fredag aften i Gravens. Politiet fik klokken 19.30 anmeldelse om, at en bil var kørt ind i huset Bramdrupvej 3, der ligger helt ud til kørebanen i krydset, hvor Ådalsvej og Borlevvej støder til Bramdrupvej.

I huset var en 38-årig kvinde med to børn, der ifølge Sydøstjyllands Politi er 10 og 3 år gamle. Et barn fik skader på tænderne fra flyvende murbrokker. Familien har været på skadestuen og opholder sig nu andetsteds, da der er fare for sammenstyrtning i deres hjem. Det er fredag aften oplyst fra sygehuset til politiet, at de efter omstændighederne har det godt.

Den 38-årige mand fra lokalområdet, der førte bilen, stak i første omgang af fra stedet. En passager i bilen blev på stedet. Føreren er siden anholdt og nu altså sigtet for spirituskørsel.

- Der er taget en blodprøve, der bestemmer, hvad der videre skal ske. Der kan også blive tale om sigtelser for andre overtrædelser i færdselsloven, oplyser vagtchef John Skytte ved pressemødet lørdag formiddag.

Ulykken fandt sted på Bramdrupvej i Gravens fredag aften. Foto: TrekantBrand
Foto: TrekantBrand
Foto: TrekantBrand
Foto: Local Eyes
Foto: Local Eyes
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Pressemøde i byrådssalen: Eneste punkt på dagsordenen er corona-udviklingen

Debat

Iltsvind og fiskedød i Lillebælt

Annonce