Annonce
FC Fredericia

Sikker sejr: FC Fredericia sætter sig på tredjepladsen

Agon Mucolli scorede til to gange i første halvleg.  Arkivfoto: Michael Svenningsen
Annonce

Fredericia: Med en meget sikker sejr på 2-0 over Kolding IF satte FC Fredericia sig endegyldigt på tredjepladsen i 1. division. Dermed er der også ekstra to millioner kroner i indtægt som et plaster på såret, fordi tredjepladsen i denne sæson ikke giver playoff-kampe om oprykning.

Agon Mucolli afgjorde kampen allerede i første halvleg med sine to scoringer. FC Fredericia var mindst et par klasser bedre end gæsterne, der aldrig for alvor fik fodfæste i kampen.

FC Fredericia fik en perfekt start på kampen. Allerede efter 18 minutter kunne Agon Mucolli bringe hjemmeholdet i front med 1-0. Oven på et godt gennemspillet angreb med Jacob Buus og Dennis Høegh som drivkraften, endte bolden hos kantspilleren, der bankede bolden op i nettaget til 1-0.

Efter knap en halv time øgede han til 2-0. Denne gang assisteret af Kristian Kirkegaard.

Det var effektivt og solidt af hjemmeholdet.

Kolding var groggy, og det blev kun til en enkelt farlig situation. 100 kamps jubilar Alander Nybo leverede en stor redning, da en afslutning fra kanten af feltet blev rettet af, men han fik akkurat viftet bolden ud til hjørnespark.

FC Fredericia sad på spillet og fik gæsterne til løbe mange forgæves meter.

Kolding fik lidt bedre fat i begyndelsen af anden halvleg. Det blev til en række indlæg og hjørnespark, men som i de første 45 minutter blev det aldrig for alvor farligt.

FC Fredericia fik ikke skabt det store, men koncentrerede sig om at holde Kolding i skak. Det skete ved at holde godt fast i bolden og lukke effektivt af, når gæsterne nærmede sig Alexander Nybos mål.

FC Fredericia havde et par gode forsøg i slutfasen til Kristian Kirkegaard, og holdet var reelt tættere på 3-0 end gæsterne var på en reducering.

Jonas Dal havde ændret på to  pladser i forhold til startopstillingen mod Næstved. Efter en skadespause var Nicolaj Ritter tilbage i startopstillingen på venstre back på bekostning af Henry Onuorah. Kristian Kirkegaard afløste Anders Holvad.

De to hold:

FC Fredericia: Alexander Nybo, Jacob Buus, Erik Nissen, Lucas Enevoldsen, Nicolai Ritter, Christian Ege Nielsen, Victor Torp, Anders Holvad, Mathias Gertsen, Agon Mucolli, Dennis Høegh.

Kolding IF: Frederik Ibsen, Daniel Thøgersen, Simon Trier, Mathias Høgsholt, Morten Hansen, Sebastian sommer, Benjamin Zjajo, Christian Kudsk, Denis Fzlagic, Jeppe Hansen, Rune Nautrup.

FC Fredericia spiller igen på søndag ude mod FC Roskilde.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Skrappe coronaregler omdirigerer ridestævne til Fredericia: - Vi lægger op til 'kom, rid, skrid'

Danmark

Aktivist snød sig ind til corona-pressemøde: 'Journalisterne er bare mikrofonholdere. De stiller jo ingen kritiske spørgsmål.'

Alarm 112

Kan du hjælpe?: Muligt vidne til røveri og oplysninger om gerningsmænd efterlyses

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Fredericia

Har du også fået et uklart svar på coronatest?: Småting kan afgøre, om test er ugyldig

Annonce