Annonce
Danmark

Sikkerhedsnet til selvstændige skal forhindre kollaps

Annonce

Overskrifterne taler deres eget tydelige sprog.

Store virksomheder har de seneste dage én efter én varslet massefyringer og takket nej til forlængelsen af lønkompensationsordningen frem til 29. august. Ønsket om at sikre langsigtet vækst og effektivitet i kølvandet på Covid19-nedlukningen kommer til at koste arbejdspladser:

”SAS fyrer knap 1600 medarbejdere i Danmark”. ”ISS fyrer 300 ansatte i Danmark efter coronanedgang”. ”DFDS afskediger 200 ansatte i Danmark i spareplan”.

Med op mod 200.000 på lønkompensation, må rækken af fyringsrunder give anledning til panderynker hos regeringen. Fra corona-krisens start har succeskriteriet været at bevare arbejdspladser og holde hånden under medarbejderne. Gang på gang har det stået klart, at lønmodtagerne havde førsteprioritet ved udformningen af diverse hjælpepakker.

Ni ud af ti danske virksomheder har under ti ansatte og er selve fundamentet for dansk erhvervsliv. Alligevel har de stået sidst i regeringens bestræbelser på at dæmme på for de økonomiske konsekvenser af corona-restriktionerne.

At lønmodtagere blev kompenseret med op til 30.000 kroner om måneden, mens grænsen for selvstændige erhvervsdrivende lå på 23.000 kroner, er blot et eksempel. Revisorkrav og svært gennemskuelige procedure for at søge om eksempelvis kompensation for faste omkostninger et andet. Velvilje og forståelse for, hvordan det er at drive en lille virksomhed, har de selvstændige ikke bestemt være forvænte med. Tværtimod.

Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør, Ase

Men heldigvis har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) nu erkendt situationens alvor. Således skrev han forleden i et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, at de selvstændige erhvervsdrivende ”er en vigtig del af dansk økonomi” – og at ”udfasningen af kompensationsordningerne fra Erhvervsministeriet kan have særlig store konsekvenser” for dem.

Corona-krisen har allerede været hård for landets selvstændige, og flere end 68.000 selvstændige er blevet kompenseret økonomisk. Men mens otte ud af ti på arbejdsmarkedet generelt er forsikret mod ledighed, gælder det ifølge Peter Hummelgaards svar til Folketinget, under halvdelen af de selvstændige. Er de nødt til at opgive deres livsværk, risikerer mange dermed at stå helt uden forsørgelsesgrundlag. Derfor har Folketinget nu spændt et økonomisk sikkerhedsnet ud, så de kan melde sig i a-kasse på fordelagtige vilkår og få dagpenge uden først at skulle optjene 12 måneders anciennitet.

Siden krisens start er den samlede ledighed steget med mere end 54.000, så vi nu nærmer os 200.000 ledige. Men endnu har rækken af konkurser overraskende lav. Det skyldes såvel kompensationsordningerne som ekstra hjælp fra bankerne. Samtidig har Sø- og Handelsretten og Skifteretten i halvanden måned efter Corona-nedlukningen været lukket ned for andet end nøddrift og hastesager.

Derfor er det for tidligt at glæde sig. Dansk økonomi skrumpede i første kvartal med 2,0 procent i forhold til kvartalet før. Dermed blev dansk økonomi på ganske få uger skubbet ud i det største kvartalsvise fald siden finanskrisen, og andet kvartal forventes at blive endnu værre. Et mareridtskvartal, forudser Jeppe Juel Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, mens Bo Sandberg, cheføkonom hos Dansk Byggeri frygter en decideret konkursbølge hen over sommeren.

”Vi har kun set toppen af konkursernes isbjerg. Og for at blive i Titanic-metaforen kan man sige, at skaden for mange virksomheder er sket. Revnen i skroget er så stor, og det tages vand ind i et omfang, så et forlis er uundgåeligt, men endnu flyder skibet,” som Bo Sandberg tidligere har illustreret situationen.

Også internationalt er forudsigelserne dystre. Verdensøkonomien vil i år skrumpe 4,9 procent, forudser Den Internationale Valutafond (IMF). Særlig for selvstændige erhvervsdrivende kan udfasningen af hjælpepakkerne – som påpeget af beskæftigelsesministeren – få store konsekvenser.

I forbindelse med udfasningen af hjælpepakkerne fra 8. juli får selvstændige erhvervsdrivende en ekstraordinær mulighed for at melde sig ind i en a-kasse og få dagpenge uden at skulle opfylde det gængse krav om 12 måneders forudgående medlemskab for at opnå rettigheden. Afvigelsen fra det generelle forsikringsprincip har skabt utilfredshed i fagbevægelsen, men er ifølge Peter Hummelgaard både ”fornuftig og rimelig”.

Desværre er vinduet kun åbent kort. En enkelt sommerferiemåned får de selvstændige erhvervsdrivende til at benytte tilbuddet om på fordelagtige vilkår at melde sig ind i en a-kasse på et tidspunkt, hvor mange endnu ikke har overblik over om, og i givet fald hvor meget økonomisk støtte de kan få i Corona-kompensation.

Forhåbentlig udvides tilbuddet, så det som minimum løber frem til 29. august, hvor lønkompensationsordningen udløber. Alt andet lige vil det kun forstærke billedet af, at lønmodtagere har fortrinsret frem for selvstændige. Næppe noget der fremmer lysten til at opgive lønmodtagerjobbet og realisere iværksætterdrømmen. Uden iderigdom og engagement fra unge som gamle, der kaster sig ud i at starte og drive virksomhed, får vi svært ved at bevare vores velfærdssamfund.


Ni ud af ti danske virksomheder har under ti ansatte og er selve fundamentet for dansk erhvervsliv. Alligevel har de stået sidst i regeringens bestræbelser på at dæmme på for de økonomiske konsekvenser af corona-restriktionerne.

Karsten Mølgaard Jensen
Annonce
Annonce
Fredericia

Ny hjertestarter i Kanalbyen

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

For langt til Kolding: DF vil have testcenter til Fredericia

Fredericia

Efter badeulykke på Østerstrand: Badegæster siger ja tak til mere skiltning

Alarm 112 For abonnenter

Beboer i chok efter natligt knivoverfald på Devantiersvej: Falske betjente stak kvinde

Annonce