Annonce
Fredericia

Skønhed i mange afskygninger hos ny klinik

Anna Linnet (til højre) er indehaver af Skin By A, hvor Stephanie Pagh er ansat som tatovør. Foto: Peter Friis Autzen
25-årige Anna Linnet står bag Skin By A, der er åbnet ved siden af Rådhuset.
Annonce

Fredericia: Fredericia har fået en ny klinik for tatoveringer, fjernelse af pigment-forandringer, fjernelse af uønsket hårvækst, fjernelse af tatoveringer, tandblegning og senere på året også såkaldt japansk ansigtsløft.

Stedet hedder Skin By A og ligger på adressen Jyllandsgade 10G, bag bageren ved siden af rådhuset. Indehaver - og kvinden bag A'et i navnet - er Anna Linnet.

- Det har altid været min drøm at være selvstændig, siger den 25-årige iværksætter.

Hun er uddannet tandklinikassistent og havde oprindeligt planer om at læse til tandplejer. Men i stedet blev det til klinikken i Fredericia.


Det er ikke billigt at indrette og starte op. Men jeg ved, at der er kundegrundlag her i Fredericia og omegn.

Annas Linnet


- Min kæreste og jeg havde den økonomiske mulighed, og så slog vi til, da vi fandt de her lokaler, siger hun med henvisning til de store lokaler med god plads til tre små klinikrum, venteværelser og gode personalerum bagerst.

- Det er det helt rigtige sted. Rigtig gode lokaler, og jeg kan faktisk ikke helt forstå, hvorfor de lå tomme, siger Anna.

Annonce

Startede på efterskolen

Anna er fra Fredericia, men boede i Børkop en del af sin opvækst.

- Jeg tog på efterskole. Og det var der, det begyndte, siger hun, da ElboBladet spørger ind til, hvornår hendes interesse for tatoveringer, piercinger, skønhedsbehandling og så videre begyndte.

Klinikken tilbyder blandt andet fjernelse af tatoveringer, som Anna Linnet her - til ære for kameraet - simulerer på sin tatovør, Stephanie Pagh. Foto: Peter Friis Autzen

- Jeg lærte at lave piercinger, og jeg lavede to på mig selv, siger hun og fortæller om at stikke hul gennem huden under underlæben - og ramme forkert, så der måtte stikkes en ekstra gang.

- Jeg skjulte det for min mor ved at tage et stort tørklæde på og virke teenager-træt. Men til sidst opdagede hun det alligevel, husker Anna tilbage og smiler.

Hun lavede også selv såkaldt strech i sine ører - altså et stort hul. Men dog ikke større, end at hun har kunnet lukke hullet igen.

Annonce

Ikke selv tatoveret

Selvom hun nu er indehaver en en tatovør-klinik, har hun aldrig selv fået en tatovering.

- Nej, men det har Stephanie, siger Anna og henviser til sin veninde og nu ansatte, Stephanie Pagh.

Stephanie har erfaring som tatovør, og hun ser god mening i, at klinikken både tilbyder tatovering og fjernelse af tatoveringer.

- Hvis nogen skal have lavet et cover up - altså for eksempel have dækket en tidligere kærestes navn til - er det smart med laserbehandling, fordi et cover up ellers let bliver meget mørkt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Smittetallet steget med fem

Debat

Fredning af Trelde Skov bør ikke ske

Danmark

Farligt vejr-vagt ønskes

CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Fredericia

Beruset bilist på Vejlevej

Annonce