Annonce
Trekantområdet

Skønne, skønne billeder: Septembers himmel er så blå

Alle fotos: Jacob Iskov, Træskohage
Annonce

En tur gennem skoven er aldrig det samme - der er altid nye indtryk og oplevelser at hente. Og sensommeren er bestemt ingen undtagelse - tværtimod.

Luften, lyset, solen, himlen, lydene og duftene får stemningen i top og giver september et særligt skær af glæde, harmoni og fred.

Septembers himmel er så blå.

I 1949 skrev Alex Garff sin sensommersang "Septembers himmel er så blå", og komponisten Otto Mortensen skrev melodien. Og tak for det, for smukkere melodi til netop den tekst kan næppe tænkes.

Lyrik og melodi går bare op i en højere enhed, og har man først sunget sangen, bliver den hængende mange timer efter - ja, man kan ofte tage sig i mere eller mindre ubevidst at nynne melodien resten af dagen.

Septembers himmel er så blå.

Om så septembers himmel virkelig er mere blå end på andre tider, ja, så må vi lige omkring naturvidenskaben. Og der er faktisk noget om det - det er ikke synsbedrag.

Som dagene går, står solen lavere og lavere på himlen, og dermed forsvinder varmen, mens tør og koldere luft presser sig på, gerne fra nord præcis som i disse dage. Og det skulle rent naturvidenskabeligt give en mere klar og blå himmel.

Septembers himmel er så blå.

På en eftermiddagstur gennem skoven den anden dag gik der ikke lang tid, før alle mine sanser blev skærpet af den helt særlige belysning, som den lave sol skabte mellem stammer, grene og løv, og ikke mindst af den meget blå og klare himmel med de spredte hvide og tottede cumulusskyer over trætoppene.

Mit kamera kom hurtigt op af lommen. Jeg måtte simpelthen prøve fotografisk at indfange den helt særlige stemning og det, min nethinde lige her og nu sansede.

Septembers himmel er så blå.

Med nakken godt tilbage fik man en fantastisk farveoplevelse - den meget blå himmel med kontrastfarven fra det grønne løv lettere pyntet med de gråhvide skyer. Eller de to høje graner, som knejser op mod den rene og blå himmel.

Det var lige før, at jeg havde lyst til at lægge mig ned og bare kigge op mod himlen og lade tankerne flyve. Den blå og den grønne farve giver på én gang både ro, afslapning, balance og harmoni, men også koncentration, vilje, styrke og bevidsthed om naturen og miljøet.

Flere steder fik solen det grønne løv til at stråle om kap med - ja, måske sollyset.

Septembers himmel er så blå.

De høje lærketræers lysegrønne nåle stod rigtig skarpt, især måske fordi de var markeret af ahorntræernes blade, som i skyggen virkede næsten sorte.



Med nakken godt tilbage fik man en fantastisk farveoplevelse - den meget blå himmel med kontrastfarven fra det grønne løv lettere pyntet med de gråhvide skyer.


Og kort efter var det faktisk ahornblade, som gav et overraskende og flot synsindtryk, fordi netop kun de blade var ramt af solens stråler og dermed lyste op i den ellers mørke underskov.

Er der sol, er der også skygger, og der kan være ganske dekorative og forunderlige skyggebilleder, blandt andet på de tykke træstammer, hvis solen da ellers kan nå derind gennem grene og blade.

Septembers himmel er så blå.

Går man ind mellem lærketræernes virvar af strittende og nedhængende sidegrene og prøver at fokusere langt ind gennem træerne, kan det opleves som at se et kæmpe spindelvæv i lysegrønt.

Apropos spindelvæv, så er der netop nu mulighed for at se de smukkeste af slagsen spundet af de flittige korsedderkopper - og med den lave sols stråler i den rette vinkel kan man være heldig at få endnu en herlig naturoplevelse.

Jo. Septembers himmel er blå, skoven er grøn, og oplevelserne står i kø derude!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Skrappe coronaregler omdirigerer ridestævne til Fredericia: - Vi lægger op til 'kom, rid, skrid'

Danmark

Aktivist snød sig ind til corona-pressemøde: - Journalisterne er bare mikrofonholdere - de stiller jo ingen kritiske spørgsmål

Fredericia

Politiet lukkede spejdermøde i MesseC: - Jeg er mest bare lidt forundret

CORONAVIRUS

Live: Kæmpe smitteudbrud på populær Aarhus-bar - Genbrug af drikkeglas og ingen afspritning

Annonce