x
Annonce
Fredericia

Skal forældre stadig betale for daginstitution under nedlukning? Spørgsmålet ender i byrådet

Skal forældre betale for en daginstitutionsplads, når børnene ikke kan komme af sted på grund af nedlukning? Debatten kører på sit højeste, efter at Mette Frederiksen mandag meldte ud, at den delvise nedlukning nu gjaldt frem til efter påske. Udvalgsformand tager spørgsmålet med i den virtuelle byrådssal. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
I disse dage tikker girokort ind hos forældre, der har deres børn i kommunale dagtilbud. Regningen har forfald i april, og i grove træk skal forældrene altså betale for en kommunal dagtilbudsplads, de ikke kan gøre brug af i det omfang, de kunne frem til 19. marts.

Fredericia: Mandag stod det klart, at nedlukningen af landet – herunder dagtilbud – varer frem til efter påske.

Debatten om betaling til daginstitutioner, selvom børn passes hjemme i disse tider, har siden mandag eftermiddag kørt landet over - også i Fredericia. Flere læsere har skrevet til Fredericia Dagblad med spørgsmål om, hvorvidt de stadig skulle betale fuld pris for institutionspladsen til deres børn, og om de også skulle betale til frokostordningen.

Annonce
- Folk skal have det, de betaler for. Det kan vi alle kun være fan af. Men vi har stadig lønninger til vores ansatte, og vi sparer ikke det store i udgifter på lønninger. Og vores ansatte knokler alt det, de kan.

Ole Steen Hansen (S), formand i børne- og skoleudvalget, Fredericia Byråd

Lønninger spares ikke

Selvom spørgsmålet ikke kun tager udspring i det lokale, men derimod vedrører alle forældre med børn indskrevet i kommunale dagtilbud landet over, valgte Fredericia Dagblad at dykke ned i emnet. Vi startede i børne- og skoleudvalget.

- Folk skal have det, de betaler for. Det kan vi alle kun være fan af. Men vi har stadig lønninger til vores ansatte, og vi sparer ikke det store i udgifter på lønninger. Og vores ansatte knokler alt det, de kan, fortæller Ole Steen Hansen (S), formand i børne- og skoleudvalget i Fredericia Byråd.

Allerede mandag efter Mette Frederiksens pressemøde bad han om, at punktet kom på byrådsmødet, der finder sted torsdag klokken 17.

- Jeg blev gjort opmærksom på, at det er noget, vi skal tage stilling det. Men Folketinget er en stor del af løsningen. Overordnet set skal man i Danmark have det, man betaler for. Men hvad kan det så betyde bagefter (krisen, red.), hvis kommunen da står med udgiften og skal betale penge tilbage til forældrene? Og vi har brug for alle vores gode kræfter på den anden side, lyder meldingen fra udvalgsformanden.

Dyr tilbagebetaling

Ifølge Ole Steen Hansen er det vigtigt, at der på et tidligt stadie er en debat om, at forældrene stadig betaler til daginstitutioner og frokostordninger, selvom størstedelen af kommunens børn passes hjemme.

En lovgivning om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet blev vedtaget 19. marts. I den fremgår det, at kommunerne kan opkræve betalingen til de kommunale dagtilbud. Man kan læse i et svar på et spørgsmål stillet til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at regningen ville være på en millionsum, hvis udgifterne skal betales tilbage til forældrene.

”Forældrebetaling til SFO, klubtilbud og fritidshjem skønnes med væsentlig usikkerhed at udgøre 11 mio. kr. dagligt og 55 mio. kr. pr. uge. For de kommunale dagtilbud skønnes forældrebetalingen at udgøre 21 mio. kr. dagligt og 106 mio. kr. pr. uge. Herudover skønnes forældrebetalingen i private dagtilbudsinstitutioner at udgøre 2 mio. kr. dagligt og 11 mio. kr. pr. uge”.

Sådan lyder det i svaret fra børne- og undervisningsministeren på spørgsmålet stillet af Venstres Ellen Thrane Nørby.

På dagsordenen

Regningen vil altså – dog med en vis usikkerhed omkring den anvendte udregningsmodel – lande på over 170 millioner kroner. Per uge.

I Fredericia tror Ole Steen Hansen ikke, at ”forældrene har noget imod at betale, fordi de godt ved, at der stadig er udgifter til lønninger, og at mange pædagoger stadig arbejder.”

Om det derfor er realistisk, at forældrene får pengene tilbage for deres udgift til dagtilbud, selvom børnene ikke er af sted, er uvist. Det er noget af det, der skal diskuteres på torsdagens byrådsmøde.

Men kan du forstå, at forældre ikke mener, de skal betale for noget, de ikke får?

- Det ved jeg heller ikke, om de skal. Nu har jeg bedt om at få det dagsordenen, og så må vi se, hvad vi kan finde ud af, slår udvalgsformanden fast.

Alle må yde

Også det faktum, at forældrene flere steder betaler til frokostordninger, selvom middagsmaden indtages ved familiens spisebord, skal vendes på byrådsmødet.

- Det må vi se på hvordan og hvorledes. Der bliver jo ikke lavet mad alle steder i øjeblikket. Det er kun tilfældet der, hvor der er nødpasning. Jeg vil bede forvaltningen kigge på i morgen (onsdag, red.), om der kan sorteres i, hvem der skal betale for frokostordning, samt hvem der ikke skal og dermed have penge tilbage. Jeg tror dog, det er svært at sortere i, spår Ole Steen Hansen og fortsætter.

- I sådan en krisesituation som her, kan ingen undgå ikke at blive ramt. Vi må alle yde lidt og give lidt til fællesskabet, og vi er 98 kommuner, der står i samme båd.

Får du dit barn passet i et privat dagtilbud, er det et privat anliggende, om forældrene fortsat skal betale til de pladser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Genbrugspladserne: Christian Bro, her er løsningen

Læserbrev: Med reference til artiklen: Konservative ønsker åbning af alle genbrugspladser - 'ren populisme', mener S Vi har med reference kunnet læse i Fredericia Dagblad, at formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Christian Bro (S), er blevet forarget og mener, det er ren populisme og noget sludder, at De konservative i Fredericia anbefaler at åbne alle genbrugsstationerne i Fredericia ved hjælp at et online booking system. Jeg blev ærligt talt noget forundret over denne tilgang. Jeg mener, Christian Bros udtalelse er ren arrogance over for et åbent forslag, der vil gavne borgerne i Fredericia kommune og et forslag, der vil eliminere de trafikale problemer ved genbrugspladserne. Det er meget skuffende. Christian Bro mener, det vil pålægge kommunen en al for stor administrativ byrde, hvilket jeg 100% kan afvise. Så derfor har De Konservative i Fredericia taget sagen i egen hånd og undersøgt, hvem der kan udbyde et online booking system til Fredericia, hvad det vil koste og hvor hurtigt systemet kan implementeres. Vi har i dag været i telefonisk kontakt med Allan B. Johansen, vicedirektør, chef for genbrug og udvikling hos Affaldplus.dk. AffaldPlus driver i dag 20 genbrugspladser og 11 haveaffaldspladser fordelt på Sjælland. Lad mig uddybe nærmere. Systemet virker i bund og grund på samme måde, som når du booker et bord på en af byens restauranter. Du vælger en genbrugsplads og et ledigt tidspunkt for aflevering. Du angiver dit telefonnummer og din nummerplade. Herefter får du en elektronisk billet på SMS. Hvis du ikke kan bruge et online bookingsystem, kan du ringe til AffaldPlus og booke telefonisk, ligesom at booke bord telefonisk på en restaurant. Du møder herefter op med dit affald på det bookede tidspunkt og har 20 minutter til at aflevere det. Tidsintervallet kan frit defineres af kommunen. Fordelene ved et bookingsystem, fremfor intet system eller andre metoder, etc., er: 1. Ingen kilometerlange køer ved genbrugspladserne, som vi ser nu. 2. Der kan kun bookes det antal samtidige på genbrugspladserne, kommunen finder forsvarligt. (smitterisikoen minimeres) 3. Der er ingen CO2-udledning fra biler, der holder og venter i de lange køer og ingen farlige trafikale situationer 4. Borgeren er garanteret, at man kan komme til på det bookede tidspunkt uden at skulle holde i kø eller frygte, at der er for mange på genbrugspladsen samtidigt. Altså ingen unødvendig tidsspilde for borgerne Systemet kan implementeres på under fire timer, fra bestilling fra kommunen, til det fungerer for borgeren. Det koster ca. 15.000 kr. at implementere. Kommunen betaler 30 øre pr. elektronisk billet, der sendes pr. SMS til de borgere, der booker. AffaldPlus håndterer alle dem, der ikke kan håndtere onlinebookinger og ringer deres booking ind. Kommunen har derfor ingen administrative opgaver udover at kontrollere, at de, der kommer til genbrugspladserne, har booket. Det er ikke anderledes, end at der står en i dag og holder øje med, at der ikke lukkes for mange ind. Kommunen behøver ikke personale til at dirigere trafikken, da der ikke vil opstå køer. Systemet er blot et eksempel på et af de onlinebookingsystemer, der findes i dag, og et eksempel på et system, der bruges i andre kommuner, hvoraf nogle har brugt det i flere år med stor succes. Det er derfor mit håb, at Christian Bro vil sænke paraderne og kigge på forslaget. Det vil være til gavn for byens borgere og for begrænsningen af Covid19 og mindske de trafikale problemer. Christian Bro (S) er velkommen til at kontakte mig, hvis han har behov eller brug for hjælp.

Fredericia

Tøjhuset tøver med aflysninger: Venter på præcisering

Middelfart

Rock Under Broen rykkes til september: Afholdes samme dag som Lillebælt Halvmarathon

Fredericia

Metal Magic håber på luknings-påbud: Hvis vi selv aflyser, bliver det dyrt

Annonce