Annonce
Læserbrev

Skal friskolerne kun være for overklassens børn, Mette Frederiksen?

Skolepolitik er ikke nulsumspolitik. Folkeskolen bliver ikke stærkere af, at man tærer på fri- og privatskolerne. Man risikerer bare at skade børnene og særligt de børn, som folkeskolen i sin nuværende tilstand ikke kan imødekomme.

Læserbrev: Forleden fremlagde Socialdemokratiet sit forslag til finansloven 2020. Et af elementerne i deres udspil er blandt andet, at de vil skære i støtten til de frie grundskoler med cirka 300 millioner kroner i et åbenlyst forsøg på at svække det frie skolevalg og tvinge flere børn over i landets folkeskoler.

Det kommer med den sociale slagside, at de familier, der ikke har så mange penge mellem hænderne, ikke længere ville kunne sende deres børn på en friskole. Det privilegie frit at kunne vælge en friskole til, der bedre imødekommer forældrene og børnenes behov, vil i fremtiden være forbeholdt overklassens børn, hvis det står til Socialdemokratiet.

Besparelsen er intet andet end et ideologisk korstog mod de frie grundskoler for at tvinge børn over i folkeskolen for at vende den flugt, der har været fra folkeskolen til friskolerne over en årrække. Men årsagen til, at folk flytter deres børn over i fri- og privatskolerne, er jo for manges vedkommende et resultat af den folkeskolereform, som Socialdemokratiet som bekendt selv stod i spidsen for i sin tid.

Socialdemokratiet vil i stedet for at løfte og styrke folkeskolen hellere trække alle alternativerne ned og svække de frie skoler. Men skolepolitik er ikke nulsumspolitik. Folkeskolen bliver ikke stærkere af, at man tærer på fri- og privatskolerne. Man risikerer bare at skade børnene og særligt de børn, som folkeskolen i sin nuværende tilstand ikke kan imødekomme. Måske man i stedet skulle kigge på nogle af de ting, der gør friskolerne til en succes og implementere dem i folkeskolen, så den kan konkurrere med friskolerne på, hvad man kan tilbyde forældre og børn.

Derudover er der mange mindre lokalsamfund rundt i landet, hvor den lokale folkeskole har drejet nøglen om, og det eneste, der holder lokalsamfundet oppe, er en privat- eller friskole. Det ville mildest talt være katastrofalt for dem, hvis deres eneste lokale skolemulighed også går nedenom og hjem, fordi Socialdemokratiet ikke vil anerkende det ansvar, de frie grundskoler bærer.

Så kære Socialdemokratiet og Mette Frederiksen, lad være med at undergrave det frie skolevalg, så det kun er de rigeste og mest privilegerede, der har råd til at sende deres børn på en fri grundskole.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

DBU-folk reagerer: Besparelser på foreningslivet er en kostbar svækkelse - sunde og raske borgere er en god forretning

Læserbrev: Er frivilligheden og foreningslivet bare en udgift eller en vigtig og værdiskabende faktor for en kommune? Det spørgsmål trænger sig på, når man med bekymring kan læse, at Fredericia Kommune bl.a. har planer om at spare en halv mio. kr. væk på "udendørs idrætsanlæg" på det kommende budget. Det vil konkret betyde, at fodboldklubbernes frivillige frem over selv skal ud at slå græs og kridte baner op - oveni alle de mange andre opgaver, som dagligt skal løses i en forening. I Trelde GI’s fodboldafdeling er der nervøsitet for, at man som en konsekvens må lukke hold og sende spillere til andre klubber. Yderste konsekvens er at lukke hele fodboldafdelingen. Hvis det sker, vil der kun være seks fodboldklubber tilbage i Fredericia Kommune, der allerede ligger utroligt lavt i antal, når man sammenligner med kommuner med ca. samme indbyggertal. Og så er det desværre en kendsgerning, at Fredericia Kommune i forvejen er et af steder i Jylland, hvor der er færrest aktive fodboldspillere set i forhold til indbyggertallet. Kun på Samsø er tallet lavere. Der er med andre ord rigtig mange faktorer, der peger på, at der er behov for investeringer i breddefodbolden og foreningslivet i Fredericia. Ikke besparelser og nedskæringer. Og foreningslivet og frivilligheden er altså ikke en unødvendig luksus. Det er tværtimod en motor til at skabe sundhed, tryghed og fællesskab i ethvert lokalsamfund. En undersøgelse fra Damvad Analytics viser faktisk, at de frivillige timer, der bruges i fodboldklubberne, medfører mellem 400 mio. kr. og 1,1 mia. kr. i besparelser årligt for det danske samfund, bl.a. på grund af færre sygedage. Derfor håber vi, at kommunalpolitikerne vil se midlerne til et stærkt foreningsliv og velfungerende fodboldklubber som en investering i kommunens samlede trivsel og råstyrke. Sunde og raske borgere er en god forretning - også for kommunen. Det er heller ingen hemmelighed, at mange potentielle tilflyttere, i særdeleshed børnefamilier, vægter et godt foreningsliv som en afgørende faktor for valg af bopæl. Netop en udfordring, som aktuelt italesættes af politikerne i Fredericia. Mon besparelser på foreningslivet vil stimulere tiltrækningskraften på nye indbyggere? I DBU er vi altid åbne for dialog med kommunerne omkring fodboldens udvikling, og hvad vi kan bidrage med. Vi er er også indforståede med, at økonomien for kommunerne er en kompleks sag, men vi vil argumentere for, at besparelser på foreningslivet er en kostbar svækkelse på både kort og langt sigt. Foreningslivet er ikke noget, der bare er der. Det kræver prioritering. For de frivillige har altså nok at lave. Og de gør en kæmpe forskel. Også i Fredericia.

Annonce