Annonce
Fredericia

Skal give eleverne et globalt udsyn: Fredericia Friskole opretter ny 10. klasse

Globalt udsyn bliver et af nøgleordene i det nye 10. klasses tilbud på Fredericia Friskole, der i forvejen har gode kontakter i udlandet. Friskolen har tidligere haft besøg fra Indien. Arkivfoto: Martin Ravn
Forleden meddelte Fredericia Realskole, at skolens lukker 10. klasses-tilbudet fra næste skoleår. Nu går Fredericia Friskole den modsatte vej og åbner en ny 10. klasse.

Fredericia: Når næste skoleår begynder, oprettes en ny 10. klasse på Fredericia Friskole.

Friskolen er klar med det nye tilbud under sloganet "Når det sidste skoleår skal være noget særligt", og ifølge en pressemeddelelse fra skolen bliver det et år med "masser af faglighed, teambuilding, personlig dannelse og globalt udsyn."

- Det bliver et særdeles lærerigt og spændende skoleår, der vil bidrage til at modne eleverne, gøre dem fagligt parate til at starte i en ungdomsuddannelse, drømme om et fremtidigt arbejde eller en rejse til fjerne destinationer, fortæller skolen i en pressemeddelelse.

En anden privatskole, Fredericia Realskole, har fornylig meddelt, at den fra næste skoleår dropper 10. klasses tilbudet, men nu går Fredericia Friskole altså den modsatte vej.

Den nye 10. klasse på Fredericia Friskole vil lægge vægt på at give eleverne et globalt udsyn. Der vil være timer med prøveforberedende fag, som gør de unge klar til en ungdomsuddannelse. Desuden vil der være temauger, som handler om personlig dannelse, og på friskolens årlige lejrtur skal 10. klasses eleverne til "Survival of the fittes", hvor de får prøvet deres personlige grænser af.

- Der vil også i løbet af skoleåret være indlagt en rejse til et fjernere rejsemål. Det kunne for eksempel være til Indien, som friskolen kender godt i forvejen, eller måske til Kina, lyder det i pressemeddelelsen.

Ifølge skoleleder Lars Tegen har Fredericia Friskole allerede fået mange positive tilkendegivelser om det nye tilbud. I efteråret holdes et informationsmøde om det nye tilbud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Pistol blev brugt ved drabet i Korskærparken: To mænd idømt flere års fængsel for våbenbesiddelse

Danmark

Drop sommerferien til sydens sol: Regeringen fraråder rejser udenfor udvalgte nabolande

Annonce