x
Annonce
Vejle

Skal vi lukke eller holde åbent? Butikkerne mangler klare svar

Skohandler og folketingsmedlem Niels Flemming Hansen (K) efterlyser en klar udmelding fra erhvervsministeren, når det gælder butikkernes mulighed for at få kompensation fra staten. Arkivfoto: Mette Mørk
Er det muligt at få kompensation til sine faste omkostninger, hvis man frivilligt lukker sin butik? Det spørgsmål har avisen forgæves forsøgt at få svar på.

Vejle: Stribevis af butikker på Vejles gågade er lukket, selvom de ikke er ramt af regeringens mange corona-restriktioner.

Dermed risikerer butikkerne ikke at bidrage til de smittekæder, som samfundet gør rigtig meget for at begrænse. Men spørgsmålet er, om de frivillige lukninger økonomisk er en fordel eller ulempe for butiksindehaverne.

Det spørgsmål har avisen stillet flere aktører, men det er svært at finde svar på både på Christiansborg, i det vejlensiske handelsliv og i erhvervsministeriet.

For er det muligt at opnå kompensation, hvis man frivilligt lukker sin butik, mens butikker i for eksempel storcentre er blevet tvunget til at lukke og derfor kan få kompensation?

Detailhandler og folketingsmedlem Niels Flemming Hansen (K) er en af dem, der opfodrer landets butiksejere til at holde butikkerne åbne, indtil der forelægger en afklaring på kompensationsspørgsmålet.

Annonce
Vi mangler en klar udmelding fra erhvervsministeren, for hvis vi vælger at lukke, spekulerer vi i egen tilbagegang, og så risikerer vi ikke at få noget.

Niels Flemming Hansen, konservativt folketingsmedlem

Ansatte svines til

- Jeg er selv i tvivl, og vi mangler en klar udmelding fra erhvervsministeren, for hvis vi vælger at lukke, spekulerer vi i egen tilbagegang, og så risikerer vi ikke at få noget. Det handler ikke kun om lønkompensation til de ansattes løn. Det handler også om at få dækket de øvrige faste omkostninger, alle butikker har, siger Niels Flemming Hansen og tilføjer:

- Det er noget hø, hvis man ikke får kompensation, når man selv vælger at lukke og heller ikke har nogen omsætning. Så vil vi se flere butikker gå konkurs.

Politikeren og skohandleren holder sine egne butikker i Holst-kæden åbne, men folketingsmedlemmet understreger, at det ikke handler om hans egne butikker.

- Det duer ikke, at vi oplever, hvordan medarbejdere i nogle butikker bliver svinet til at kunder, der er sure over, at butikkerne holder åbent. Hvis de samme butikker ikke har råd til at lukke, fordi de ikke kan få kompensation for deres faste omkostninger, siger Niels Flemming Hansen.

Bedt om ministersvar

Hvad har du som folketingsmedlem gjort for at få det afklaret?

- Jeg søger klarhed og har i første omgang bedt om svar på ministeren. Det ville være formålstjenesteligt, at ministeren eller ministeriet gik ud og bekræftede, at vi skal holde åbent, og om vi skal følge vores normale åbningstider for at være dækket, siger Niels Flemming Hansen.

Derfor ser han det som et brugbart alternativ, hvis regeringen tvangslukker alle butikker, som ikke sælger dagligvarer og medicin. På den måde vil alle være i samme båd, og have de samme muligheder for at få adgang til hjælpepakkerne.

- Det er også bedst for ikke-spredningen af corona, siger han.

Det er en gråzone

Spørger man Mikkel Niess, der netop er stoppet som formand for City Vejle og rådgiver det lokale handelsliv som direktør for BID Danmark, er svaret nogenlunde det samme.

- Jeg vil nok anbefale, at man holder åbent, indtil andet er meldt ud. Det kan være man slet ikke får noget, hvis man lukker, fordi man ikke er tvunget til det. Men det er en gråzone, og jeg er i tvivl. Men hvis jeg var selvstændig ville jeg følge retningslinierne og forsøge at holde min omsætning, siger Mikkel Niess.

Han frygter, at nogle af de butikker, som har valgt at lukke, ikke åbner igen, hvis coronakrisen bliver langvarig.

- Jeg kan kun opfordre til, at myndighederne melder klart ud, om butikkerne skal holde åbent eller ikke, siger Mikkel Niess.

Vejle Amts Folkeblad har i samarbejde med Jyske Vestkysten stillet en række spørgsmål til erhvervsminister Simon Kollerup (S) om emnet, men han er endnu ikke vendt til bage med svar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Tøjhuset tøver med aflysninger: Venter på præcisering

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 80 gange højere

Middelfart

Rock Under Broen og halvmarathon er i dialog: - Alle er interesseret i at finde en løsning

Fredericia

Kommunen giver påskefrokost på plejecentre og botilbud: 10 lokale caféer og restauranter leverer maden

Annonce