Annonce
Danmark

'Skandaløst' og 'katastrofalt': Politikere raser over lange sagsbehandlingstider i politiet

Peter Skaarup (DF) kalder det "skandaløst", at det i 2020 tog 403 dage, før en politianmeldt sag blev afsluttet. Han vil nu have justitsminister Nick Hækkerup (S) til at finde nye løsningsforslag for at nedbringe sagsbehandlingstiden. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Politikere er forargede over lange ventetider på politisager og kræver mere fokus på problemet. I første omgang sætter flere dog deres lid til, at en bred politisk aftale tager toppen af problemet. Også selvom Politiforbundet tvivler. DF er ikke tilfreds og vil have minister til at finde nye løsninger.

Politi: Det er intet mindre end ”skandaløst” og ”katastrofalt”, at borgere må vente mere end et år på at få færdigbehandlet sager, når de anmelder dem til politiet.

Det mener en række retsordførere, efter Avisen Danmark forleden kunne afdække, at sagsbehandlingstiderne i politiet er eksploderet de senere år.

Fra 2014 til 2020 er ventetiden, fra en sag er politianmeldt, til den er afsluttet, steget med 64 procent, så borgere i gennemsnit måtte vente 403 dage på at få en politisag afsluttet. Det på trods af, at der ikke har været færre anmeldelser siden 2007.

Annonce

- Det er katastrofalt. Der er borgere, der kommer i klemme i det her. Det gælder borgere, der går og venter længe på en afklaring, men det gælder også borgere, der går rundt med en sigtelse og en tiltale over hovedet, der kan ende med, at de er uskyldige, siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.

Beviser kan gå tabt

Også hos Venstre gør Avisen Danmarks opgørelse indtryk.

- Det skal ændres. Der er slet ikke noget at snakke om. Det duer ikke, hverken over for den forurettede eller over for der tiltalte for den sags skyld. Men særdeleshed over for retssagen og muligheden for at få tiltalte dømt. Vidnerne mister altså også hukommelsen og tekniske beviser kan gå tabt, siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.


Det er katastrofalt. Der er borgere, der kommer i klemme i det her.

Karina Lorentzen, retsordfører, SF


Før årsskiftet indgik et stort politisk flertal en flerårig aftale på politiområdet, hvor et af fokuspunkterne er, at de store sagsbunker og lange ventetider skal nedbringes. Samlet skal politistyrken og anklagemyndigheden styrkes løbende med ekstra mandskab, så de i 2023 er 290 flere mand til at få nedbragt sagspuklerne. 150 hos politiet og 140 hos Anklagemyndigheden.

Sådan har vi opgjort sagsbehandlingstiden

Tallene er trukket fra Rigspolitiets statistikdatabase på politi.dk.

Sagsbehandlingtiden dækker over antal dage fra en borger anmelder sagen til politiet, til der er faldet en fældende afgørelse i sagen. En fældende afgørelse betyder, afgørelsen har karakter af sanktion eller en straf.

Politiforbundet har over for Avisen Danmark fastslået, at man ikke tror på, at den nye aftale løser de lange sagsbehandlingstider. Helt så pessimistiske er Foreningen for offentlige anklagere og Rigspolitiet ikke. Men Rigspolitiet understreger, at der med den nye aftale ikke er tale om en ”mirakelkur”, og anklagerne mener, at borgere ikke skal forvente fremgang lige med det samme.

Annonce

Tror på politiforlig

Før årsskiftet var Venstre det eneste parti, der stod uden for en aftale. Men det skyldes udelukkende et spørgsmål om finansieringen, fortæller Preben Bang Henriksen.

- Politiforliget er endnu ikke fire måneder gammelt endnu, og der vil jeg gerne lige se, hvor godt de tiltag virker. Det vil være forkert på så løst et grundlag at foretage yderligere, siger han.

SF’s Karina Lorentzen mener, at der også bør være fokus på at sikre flere midler til domstolene for at nedbringe sagsbehandlingstiden, men sætter ligesom Preben Bang Henriksen sin lid til, at den nye aftale også vil nedbringe sagsbehandlingen i politiet.

- Jeg tror, vi ville være villige nok til at se på flere ressourcer til politiet, men jeg er også så meget realist, at når der lige er indgået et politiforlig, så går der noget tid, før man gør det, siger hun.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) erkender i et skriftligt svar til Avisen Danmark, at sagsbehandlingstiderne i retssystemet i en årrække har været ”alt for lange”, men peger også på, at der er investeret penge i at nedbringe sagsbunkerne i den flerårige aftale.

- Vi løser ikke problemerne fra den ene dag til den anden, men regeringen har investeret massivt i at optimere sagsbehandlingen i politiet og anklagemyndigheden og dermed investeret i at nedbringe de store sagsbunker.

- Derudover har vi for nyligt fremsat et nyt lovforslag, der skal effektivisere straffesagskæden og blandt andet gøre det muligt for domstolene i videre omfang at afskære nye lovovertrædelser fra allerede berammede straffesager, så sagerne kan køre videre og dermed ikke blive forsinket og trukket i langdrag, skriver han.

Annonce

DF kræver flere tiltag

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, kalder sagsbehandlingstiden ”skandaløs”, og han vil nu stille justitsminister Nick Hækkerup en række spørgsmål i sagen. Han stiller sig i modsætning til sine kollegaer ikke tilfreds med den aftale, som partiet selv har været med til at indgå.

- Aftalen kan forhåbentlig tage os en del af vejen. Men den kan slet ikke gøre det alene. Der skal konkrete initiativer på banen, som kan løse problemet, og det vil jeg spørge ministeren ind til, siger han.

Nogle af årsagerne til de lange ventetider skal findes i nye opgaver til politiet. Grænsekontrollen har i perioder optaget en væsentlig del af betjentenes tid, men også den øgede terrortrussel mod Danmark har betydet, at betjentene skal løse en lang række bevogtningsopgaver, som ikke var der for 10 år siden. Derudover har Rigspolitiet forklaret Avisen Danmark, at særligt ” de strukturelle udfordringer inden for bl.a. økonomisk kriminalitet fortsat vil præge virkeligheden i politikredsene fremover”.

Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

Svar fra 16 familier er ikke nok: Tre partier kræver endnu en undersøgelse af Familieafdelingen

Sport For abonnenter

De fire her har spillet røven ud af bukserne for Danmark ved EM

Fredericia

Sov med udsigt over parken: Ny shelterplads i Madsby klar om få uger

Alarm 112

Politi søger vidner til to optrin i trafikken: Fodgænger påkørt og bilist slået

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Danmark

Risikoråd vil stramme adgang til afdragsfrie lån: Det kan det betyde for dig

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Bjarne sælger sit bageri efter 27 år: - Tiden var inde

Danmark

Sidste danske soldater har forladt Afghanistan

Fredericia

Borgmester glæder sig over analyse: - Familieafdelingen har min fulde tillid

Erhverv For abonnenter

Coronapandemien slog hårdt til på Trinity: Sådan går det på hotellet, som landede millionunderskud

Fredericia

Rapport om Familieafdelingen er klar: Ingen tegn på fejlslagen kultur

Annonce