Annonce
Fredericia

Skandaletog bliver ved at drille: IC4 udskyder eltog til Fredericia

De skandaleombruste, italienske IC4-tog bliver ved med at drille DSB og Banedanmark. Nu er togene - der må skrottes lang tid inden sidste holdbarhedsdato - skyld i, at DSB først ved indgangen til 2027 kan indsætte nye, hurtige eltog mellem Aarhus, Fredericia og København. Grunden er en lille, men væsentlig, detalje. Arkivfoto: Asbjørn Sand

Elektriske tog mellem Aarhus, Fredericia og København kan først være klar ved indgangen til 2027, lyder meldingen nu.

Aarhus, Fredericia: IC4-togene bliver ved med at drille den danske togdrift. Nu er de skyld i, at DSB først ved indgangen til 2027 kan indsætte nye, hurtige eltog mellem Aarhus, Fredericia og København.

De senere så udskældte IC4-tog skulle have været på skinner allerede 2003-2006, men først i 2007 kunne de første fire tog indsættes i Danmark. Og da togene endelig blev indsat, gik de i stykker for et godt ord.

Nu spøger IC4 så igen. De ustabile italienske tog er skyld i, at der først kan sættes strøm på strækningen Aarhus-Fredericia to år senere end planlagt.

Dermed står det også klart, at der først vil køre nye, moderne eltog på strækningen Aarhus-Fredericia-København, der er landets vigtigste togrute, når køreplanen for 2027 træder i kraft.

Det sker i december 2026. Altså om godt otte år fra i dag.

Dermed påbegyndes afslutningen af et ulykkeligt kapitel i DSB's historie.

Fra DSB-halvårsrapport, 2016, som var året, hvor DSB besluttede at skille sig af med alle sine skandaleramte IC4- og IC2-tog før tid. En afskrivning på over 3,5 mia. kr.

Bøvlet er i detaljen...

Udskydelsen drejer sig om forvirring. Signalforvirring.

DSB er tvunget til at køre videre med IC4 de kommende år for at få køreplanen til at hænge sammen. Men da togene har det med at gå i stykker, skal de med jævne mellemrum repareres, og det kan kun foregå på det kommende værksted i Brabrand ved Aarhus.

IC4-togene skal altså have adgang til Brabrand - og det får den utilsigtede konsekvens, at Banedanmark bliver nødt til at vente med at elektrificere strækningen Fredericia-Aarhus. Strømmen i elledningerne har nemlig vist sig at genere de signaler, som IC4-togene - og i øvrigt også IC3-togene - kører efter.

IC3-togene får nyt computeranlæg, så de kan køre efter de nye signaler, som også de nye eltog skal køre efter.

...og bøvlet koster

Hvorfor gør man så ikke det samme med IC4-togene? Så ville problemerne jo være løst.

Forklaringen er, at IC4-togene skal skrottes, så snart eltogene kører. Og i den forbindelse bliver det for dyrt at forsyne de udskældte tog med nye computersystemer, som harmonerer med de nye signaler.

Med andre ord kan der ikke sættes strøm til skinnerne syd for Aarhus ned mod Fredericia, så længe, der er behov for at reparere IC4-togene.

Hvis man gør det, kan IC4 ikke komme på værksted.

Thomas Bruun Jessen, områdechef for planlægning i Banedanmark, bekræfter, at IC4-tog skal kunne køre til værkstedet i Brabrand frem til udgangen af 2026, hvor de nye eltog indfases i den danske jernbanedrift.

- Og det tilpasser vi Banedanmarks plan for elektrificering af de danske jernbaner, siger han.

Uanset alle mellemregningerne er det endelige facit, at der tidligst i december 2026 vil køre eltog til og fra Aarhus.

Her står det at læse

Den nye forsinkelse af elektrificeringen af banen ved Aarhus og Fredericia fremgår af nyeste version af "Banedanmarks Anlægsplan 2018-2030".

Her fremgår det, at "elektrificering af strækningen Fredericia-Aarhus udskydes til ibrugtagning ultimo 2026".

Den nye plan er, at eltogene skal køre, når en ny køreplan træder i kraft december 2026.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Fredningssagen. En centralisering og bureaukratisering har sjældent fået ry for at fremme mangfoldigheden

Læserbrev: Fredningsforslaget mod Trelde Skov som naturbeskrivelse er interessant læsning, men med hensyn til grundlaget for fredning kan man finde relevant tekst kun to steder. Grundlaget for drift af skoven gennem lige netop fredning er grotesk kort beskrevet og er så mangelfuldt, at fredningsforslaget ikke kan tages alvorligt. Fredningsforslaget går ud på beskyttelse, men det er ikke godtgjort, at det er en bedre beskyttelse end den nuværende skovlov, fredskovspligt og certificering! En centralisering og bureaukratisering har sjældent fået ry for at fremme mangfoldigheden! Ud over beskrivelsen af natur og område har fredningsforslaget et kapitel "Forslag til fredningsbestemmelser". Er man vidende om skovbrug, natur og lokalområdet, så er de paragraffer ret forvirrende at læse grundigt igennem. Der er opbygning af tekst møntet på forhold og vægtning af metoder, der ikke har hjemme i Trelde, og beskrivelse af og udgangspunkt i tilstande, der ikke er i Trelde. Når man har tygget lidt på alle de fine ord og helgarderinger, er det tydeligt, at hele kapitlet er udarbejdet over et andet område og rettet lidt til. Hvis Danmarks Naturfredningsforening ikke ligger mere energi bag en tvangsovertagelse af natur, her over 500 ha, så skal vi som samfund virkelig til at forlange lidt mere af en forening, vi som samfund tillægger så meget forpligtende indblandingsret. Danmarks Naturfredningsforening er ikke de eneste, der kan passe på natur!

Fredericia

Rambøll om cirkelbroen: - Når vi laver en fejl, så står vi ved det

Annonce