Annonce
Danmark

Skat undlod opfølgning på problemer med udenlandske aktionærer

Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Advarsler om problemet med udenlandske aktionærers refusioner for udbytteskat blev fjernet fra opfølgning.

I 2010 blev Skats manglende kontrol med refusioner af udbytteskat til udenlandske aktionærer blotlagt i en rapport fra Skatteministeriets Interne Revision (SIR).

Men da Skat skulle løse problemet, blev den del, der omhandlede kontrol med udenlandske aktionærer, fjernet fra arbejdet med at løse problemerne.

Refusion til udenlandske aktionærer for deres udbytteskat blev senere ifølge myndighederne hovedkilden til systematisk svindel for 12,7 milliarder kroner i årene 2013 til 2015.

I dag undersøger en kommission, hvordan det kunne gå til. Under tirsdagens afhøringer for den kommission blev det behandlet, hvordan advarslen fra 2010 blev overhørt.

Efter SIR-rapporten i 2010 blev der nedsat en arbejdsgruppe. Men selv om rapporten pegede på, at der skulle findes en løsning, blev en løsning for de udenlandske aktionærer pillet ud af arbejdsgruppens opgaver i marts 2011.

I en mail fra Lars Nørding, der var skattedirektør for afdelingen Regnskab i Skat, stod der:

- Jeg har trukket det udenlandske element ud i den fil, jeg har sendt til Jens (tidligere direktør for inddrivelse Jens Sørensen, red.).

Filen var en liste over de problemer, som en arbejdsgruppe i Skat skulle finde løsninger på. Jens Sørensen var den direktør på ledelsesniveau, der var ansvarlig for gruppens arbejde.

Beslutningen om at fjerne problemet med at kontrollere ansøgningerne fra udlandet skyldes blandt andet, at der i nogle lag i Skat var tiltro til et projekt i handelsorganisationen OECD ved navn Trace.

Projektet skulle lukke det hul i kontrollen med udenlandske aktionærer, der krævede at få refunderet udbytteskat for aktier, som ingen førte kontrol med, om de ejede.

I den arbejdsgruppe, der skulle følge op på advarslerne fra SIR-rapporten fra 2010, vidste man godt, at projektet i OECD ikke kunne løse problemerne.

Det forklarede tidligere chef for det kontor, der håndterede udbytteskat, Lisbeth Rømer tirsdag for kommissionen.

Hun forklarede desuden, at det havde lange udsigter med en løsning fra OECD. Det gav hun efter eget udsagn også udtryk for til sine chefer:

- Det ser meget vanskeligt ud med OECD. Og vi kan ikke bare blive ved med at sidde med en åben pengekasse, erindrede hun at have fortalt.

Men ingen løsning blev fundet. Og i årene 2013 til 2015 formoder skattemyndighederne, at udenlandske aktionærer spillede en hovedrolle i at snyde staten for 12,7 milliarder kroner gennem refusion med udbytteskat.

Onsdag får kommissionen Lars Nørdings udlægning, når han skal afgive forklaring for kommissionen for anden gang.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce