Annonce
Læserbrev

Skattelettelser skal danne grundlaget for genopretningen af dansk økonomi

De kræver, at regeringen står ved forståelsespapiret, der indebærer yderligere skatte- og afgiftsstigninger. Det vil være den helt forkerte vej at gå, hvis vi skal hurtigt og effektivt ud af den økonomiske krise. For det skaber usikkerhed, og arbejdspladserne flytter til udlandet.

Læserbrev: Dansk økonomi er splittet til atomer. Vi har ikke set noget lignende siden anden verdenskrig.

På to måneder er 50.000 danskere blevet ledige. Men det reelle ledighedstal bliver nok en del større end som så. For mere end 170.000 medarbejdere er i skrivende stund sendt hjem på lønkompensation.

Der ligger altså en kæmpe opgave foran os, hvis vi skal skabe grundlaget for en genopretning af dansk økonomi. Vi skal have en klar plan.

Men hvilken plan skal det være?

På den ene side står Venstre. I Venstre ønsker vi at føre en lempelig finanspolitik med et skatte-, afgifts- og byrdestop. Vi vil skabe sikkerhed om danskernes økonomi og ro om de danske virksomheder med fremrykning af skattelettelser og en skatterabat til danskerne.

Noget, som vil kickstarte forbruget og skabe flere arbejdspladser.

På den anden side står regeringen og dens støttepartier, som allerede har hævet skatterne for de danske borgere og virksomheder. Noget, som både har gjort det sværere at drive virksomhed og dyrere at være dansker.

Men det stopper dog ikke her. For Enhedslisten og SF ønsker fortsat skatte- og afgiftsstigninger i kølvandet på corona-krisen. De kræver, at regeringen står ved forståelsespapiret, der indebærer yderligere skatte- og afgiftsstigninger.

Det vil være den helt forkerte vej at gå, hvis vi skal hurtigt og effektivt ud af den økonomiske krise. For det skaber usikkerhed, og arbejdspladserne flytter til udlandet.

Der er altså to veje i dansk politik. Og Venstres vej står lysende klart.

Vi vil skabe sikkerhed om de danske borgeres og virksomheders økonomi med skattelettelser og en skatterabat til danskerne.

I rød blok vil de derimod skabe usikkerhed med yderligere skattestigninger.

Hvilken vej vælger S-regeringen?

Anni Matthiesen. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Rickey opdagede brand: Frygtede sovende beboere i tidligere bordel

Annonce