Annonce
Middelfart

Skibumsernes gode råd til andre med en iværksætter i maven: - Vær god til at spørge om hjælp

Victor Juul (tv) og Sigurd Ilsøe (th) lancerede i midten af oktober en webshop, hvorrfa de sælger brugte ski fra Victors kælder. Foto: Søren Gylling

Victor Juul og Sigurd Ilsøe på 19 år har sideløbende med deres sidste år på handelsskolen IBC i Fredericia startet deres egen virksomhed, som sælger brugte ski på nettet. De videregiver her nogle af de erfaringer, de som iværksættere har gjort sig.

Annonce

Få helt styr på budget og omkostninger

- Vi satte os ned og lavede et totalt realistisk budget, og bagefter kiggede vi hinanden i øjnene og sagde til hinanden "hvis vi sælger skiene til den her pris, så tjener vi simpelthen ikke nok til, at det kan løbe rundt", siger Victor Juul og fortæller, at iværksætterparret fik hjælp udefra til at lave budgettet, så det kunne hænge sammen.

Vær bevidst om din målgruppe

- Man skal være bevidst om, hvilken målgruppe man gerne vil henvende sig til. Målgruppen skal defineres. Vi har en del kompetencer fra handelsskolen til den del, og vores målgruppe er folk mellem 14 og 60 år, fordi det er de længder, vi har ski i, forklarer Sigurd Ilsøe.

brugteski.dk henvender sig især til folk i provinsbyerne, som ikke nødvendigvis hører til blandt de rigeste i befolkningen. Samtidig har iværksætterparret særligt fokus på den del af målgruppen, som i forvejen er klimabevidste.

- Der er mange af dem, som gerne vil have deres egne ski i stedet for at leje, forklarer Sigurd Ilsøe.

Vær god til at spørge om hjælp

- Man skal ikke være bange for at spørge folk om hjælp. Vores netværk har virkelig hjulpet os meget. Det kan være let som dansker bare at gemme sig, men der er faktisk rigtig mange derude, som gerne vil hjælpe, siger Sigurd Ilsøe.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce