Annonce
Middelfart

Skipper sigtet for spritsejlads: Turistkontor dropper turbåd til hvalsafari

Turistchef Trine Lai har valgt at fjerne hvalsafari-turene med M/S Fortuna fra VisitMiddelfarts hjemmeside efter lørdagens påsejlinger i Gl. Havn. Foto: Jan Bonde
Gæsterne ombookes nu i stedet til Middelfarts anden turbåd, Mira III.

Middelfart: Det er gennem VisitMiddelfarts hjemmeside, at man booker fisketure og hvalsafari med M/S Fortuna. Turistchef Trine Lai har efter lørdagens hændelse valgt at fjerne M/S Fortunas hvalsafari-ture fra hjemmesiden.

- Manden er godt nok ikke blevet dømt endnu, men vi vil være på den sikre side, så der ikke er nogen chance for, at gæsterne udsættes for det, vi har hørt, der er sket i lørdags, siger Trine Lai.

Turistkontoret blev mandag kontaktet af lokale, som var øjenvidner til episoden i Gl. Havn.

- Da sagen stadig verserer, vil jeg ikke gå i detaljer, men det vi får fortalt, skal andre gæster ikke udsættes for, siger Trine Lai.

Hun fortæller desuden, at Nadine Hauptmann allerede mandag kontaktede turistkontoret og bad om, at samtlige gæster på lørdagens tur fik deres penge retur.

- Det var en af mine medarbejdere som modtog beskeden, jeg har efterfølgende forsøgt at få en forklaring, men det har hun ikke ønsket at give os, siger Trine Lai.

- Hun har dog forsikret mig, at den pågældende skipper ikke får lov at sejle skibet mere, og at det udelukkende er den gamle ejer af skibet, Jørgen Lyck, som vi har fuld tillid til, der sejler fiskeneturene. Derfor har vi ladet dem blive på vores hjemmeside, forklarer turistchefen Trine Lai.

Turene med hvalsafari ombookes nu til den anden turbåd i Gl. Havn, Mira III.

Fyens Stiftstidende erfarer at VisitMiddelfart også er blevet kontaktet af en af lørdagens passager ombord på M/S Fortuna. Vedkommende har i en mail bedt om at få sine penge retur, i mailen er samtidig en beskrivelse af en fuld skipper og påsejlingerne i Gl. Havn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FC Fredericia

Minut for minut: Suveræne FC Fredericia knuser Nykøbing FC i overlegen sejr 

Annonce