Annonce
Trekantområdet

Skole flager på halv for omkommet seksårig: Han skulle være startet i skole mandag

Mandag morgen og formiddag var flaget ved Skanderup-Hjarup Forbundsskole hejst på hel, da man markerede første skoledag. Men da man fik bekræftet, at den seksårige dreng, der omkom ved en villabrand natten til mandag, skulle have haft første skoledag på skolen, fik man flaget på halv. Foto: Søren Gylling
Den seksårige dreng, der natten til mandag omkom i en villabrand i Hjarup, skulle være begyndt i skole mandag. Krisepsykolog er klar på skolen fra tirsdag morgen.
Annonce

Hjarup: Flaget gik på halv på Skanderup-Hjarup Forbundsskole mandag eftermiddag, efter at man hos Kolding Kommune fik bekræftet identiteten på den seksårige dreng, der natten til mandag omkom i en villabrand i Hjarup.

Den omkomne dreng skulle nemlig have haft første skoledag på Skanderup-Hjarup Forbundsskole mandag. Det bekræfter skolechef i Kolding Kommune, Karen Mortensen.

Mandag eftermiddag efter endt undervisning måtte skolens ledelse samle alle medarbejdere for at overbringe dem den triste besked, og ledelsen sørgede også for at sende en besked ud til alle forældre til elever på skolen om, at en af dens elever var gået bort.

Kommunens kriseteam var samlet mandag for at planlægge håndteringen af dødsfaldet, og tirsdag morgen før skolestart vil en krisepsykolog fra kommunens pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR) være til stede på skolen for at give gode råd til personalet om, hvordan de for eksempel skal snakke med eleverne på skolen ulykken og dødsfaldet.


Vi ved, at børn reagerer meget forskelligt, og det er en vigtig del af krisehåndtering af forstå deres reaktioner.

Karen Mortensen


Psykologen er også til stede på skolen senere på dagen, så elevernes forældre kan spørge vedkommende til råds om, hvordan de taler med deres børn om ulykken.

Karen Mortensen oplyser, at psykologen også vil klæde både forældre og medarbejdere på skolen på til at forstå og acceptere børnenes reaktioner i forbindelse med ulykken.

- Vi ved, at børn reagerer meget forskelligt, og det er en vigtig del af krisehåndtering af forstå deres reaktioner, siger skolechefen.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Aktivitetscentre lukker ned: Kommunen følger statsministerens anbefalinger

Fredericia For abonnenter

Smitte er også sket ved samkørsel til håndbold: - Nu håber vi, folk virkelig tænker sig om

Annonce