Annonce
Læserbrev

Skoledagen skal være kortere i Kolding

Læserbrev: Folkeskolereformen er endelig blevet evalueret, og nu ved vi, at trods det at eleverne fik længere skoledage og flere fagtimer, er de ikke blevet dygtigere. Det sætter en tyk streg under, at det ikke handler om at have lange skoledage, men at timerne skal være gode.

Derfor mener vi i SF, at tiden er kommet til at flytte fokus væk fra de mange, lange skoledage og til at skabe god undervisning. De lange skoledage er ikke vejen frem. Tværtimod skal dagene være kortere og med lærere, der har tid til at forberede sig.

God undervisning kommer dog ikke kun med god forberedelse. Det handler også om, at vores børns undervisere har en læreruddannelse. Desværre undervises eleverne oftere end for få år tilbage af personer, som ikke har en. I Kolding Kommune er det således 119 ansatte, som er ansat i lærerstillinger, der ikke har en formel uddannelse.

Men vi behøver i Kolding Kommune ikke vente på Christiansborg. Lokalt kan vi selv ændre på skoledagens længde – det er der hjemmel til i folkeskoleloven. Samtidig kan vi bruge ressourcerne på fx flere timer med to voksne. Det har vi i SF nationalt været med til at sikre.

Fra Christiansborg fortsætter SF med at kæmpe for, at skolerne får endnu bedre muligheder for at gøre skoledagen kortere for så til gengæld at få flere undervisningstimer af høj kvalitet.

Annonce
Hans Holmer og Karina Lorentzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Flemming Hansen spørger: Er det kun okay at tjene 60 millioner om året, hvis man spiller fodbold?

Det er vel langsomt ved at gå op for befolkningen, at vi nu har den mest socialistiske regering, vi har haft i mange år. Det er naturligvis regeringen, der tegner denne linje, men en forudsætning for, at vi har denne regering, er det aftalepapir, som Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale står bag. Og skulle det ikke lykkes regeringen at samle et flertal med deres fire aftalepartnere, har den Dansk Folkeparti som et sikkert reserveparti. - Partierne til venstre for midten synes naturligvis, at den opståede politiske situation skal udnyttes bedst muligt, og derfor ser vi tusindvis af nye stillinger blive slået op i den offentlige sektor. Der er steder, hvor det er absolut rimeligt, men indtil nu har vi ikke hørt, om der skulle være steder, hvor den offentlige sektor kunne tilpasse sig virkelighedens verden og skære overflødige stillinger væk. Alt dette giver muligheder - især til SF - for at komme med forslag, der virkelig beskriver, hvordan venstrefløjen ser det danske samfund i fremtiden. - SF’s gruppeformand, Jacob Mark, har for eksempel i yderste alvor foreslået, at Folketinget skal lovgive om, hvor stor løn en direktør må tjene i en virksomhed. Forslaget går i al sin enkelhed ud på, at en direktørs løn højest må være 20 gange højere end den løn, den lavestlønnede i virksomheden tjener. Jeg tror virkelig, han mener det. Det vil betyde, at bestyrelsen i en virksomhed fratages den væsentlige opgave at forhandle og fastsætte, hvad direktionen i virksomheden må hæve i løn. Det er så lige meget, om det er en direktør i en af landets største virksomheder eller en virksomhed med 20 ansatte. - Hvordan den styring og kontrol, der her lægges op til, skal varetages er ikke oplyst. Men mon ikke man nok kan finde på at oprette en ny styrelse med nogle 100 ansatte til opgaven? Det vil være naturligt for SF. Hvis folkesocialisterne fortsætter blot et enkelt skridt mere ad denne vej, når de det lyksalige øjeblik, hvor socialismen er indført, og ”de gode gamle dage” i østbloklandenes tid er tilbage. - Sammenligner vi med udlandet, er de danske direktørlønninger ikke høje. Og ser vi på statistikken over høje direktørlønninger, er det ganske få, der har de helt høje lønninger. Og som bekendt betales omkring halvdelen af lønnen i skat til det danske velfærdssamfund. Ofte er disse høje lønninger en kombination af fast løn og præmie for at have nået de mål, bestyrelsen har fastsat. Og normalt ser man dem kun i virksomheder med tusindvis af ansatte, ofte fordelt over hele verden. - Den nye tendens på området bliver også stadig mere tydelig: Vi ser stadig flere administrerende direktør-stillinger, der besættes af topledere fra andre lande. Carlsberg og Danske bank er gode eksempler. Det viser, at der er en international kamp om at få de dygtigste ledere - i øvrigt på mange niveauer. Og kan SF ikke tåle at se på deres lønsedler, taber vi i det internationale kapløb. - Jeg vil slutte af med et af de store paradokser, der i endnu højere grad udstiller venstrefløjens syn på verden. Lige nu sætter SF fokus på lederne i dansk erhvervsliv og mistænkeliggør dem. I samme åndedrag ser vi store jublende overskrifter på sportssiderne og i tv, der fortæller, hvor store beløb danske sportsstjerner handles til, og hvilken løn de opnår. - Netop nu oplever vi, at Christian Eriksen skifter til en italiensk storklub, og det slås stort op, at hans årsløn er mindst 60 millioner kroner plus lidt tillæg af forskellig slags. Jeg kan kun glæde mig på hans vegne. Vi oplever, at cykelryttere, tennisspillere og andre dygtige sportsfolks lønninger bliver offentliggjort, og at medierne strutter af stolthed på danskernes vegne. At mange af disse sportsfolk bosætter sig i Monaco for at slippe i skat, gør ikke jubelen mindre. - I stedet for venstrefløjens ubehag ved, at nogle tjener mere end andre, synes jeg, vi bør glæde os over, at vi lever i et af verdens mest udviklede velfærdssamfund, hvor der er sikkerhedsnet under de svageste. Og hvor de, der tjener mere end 500.000-600.000 kronerom året ovenikøbet får lov at betale halvdelen af deres restløn til det offentlige, hvor vi - til trods for eksempler på enkeltsager - bliver behandlet tilfredsstillende.

Fredericia

I konkurrence med etablerede spisesteder: Ros har fået en rosende modtagelse

Annonce