Annonce
Fredericia

Skoleleder krydser fingre: Corona-smitten er formentlig inddæmmet på Fjordbakkeskolen

Smitten ser ud til at være inddæmmet på Fjordbakkeskolen. Arkivfoto: Mads Hansen
Der har ikke været flere end tre corona-smittede blandt eleverne i 8. klasse på Fjordbakkeskolen. Skoleleder håber dermed, at smitten er inddæmmet.
Annonce

Taulov: De seneste dage har Fjordbakkeskolen i Taulov ikke haft nye konstaterede smittetilfælde med covid-19.

- Mens jeg banker under bordet og krydser fingrene, så ser det heldigvis ud til, at det er blevet ved de tre smittetilfælde, siger distriktsskoleleder Jens Baj Madsen.

De første tilfælde kom i sidste uge, og det tredje tilfælde fik skolen besked om tirsdag. Det har ført til hjemsendelser af de fire klasser på 8. årgang på skolen.

- Vi har bragt den ene klasse tilbage i fysisk undervisning. Prognosen er, at de næste to klasser er tilbage på mandag. Og så afventer vi lige den fjerde og sidste klasse. Men der er der også gode - og negative - testsvar vi får, siger han.

I var inde på, at det stammede fra samme smittekæde. Er I blevet bekræftet i det?

- Ja. I og med at det ikke har udviklet sig, og vi ikke hører om flere, så tænker vi, det er bekræftet, siger Jens Baj Madsen.

Annonce

Smitten ikke opstået på skolen

Siden udbruddet på Fjordbakkeskolen har der også været smittetilfælde blandt unge på Fredericia Gymnasium og på IBC Lillebælt.


Der har været skrevet meget om det, og forældrenes opmærksomhed er heldigvis stor

Jens Baj Madsen


- Der kan være søskenderelationer. Men vi er ikke bekendt med, at nogen herude har en forbindelse til dem, der har været smittede. Jeg er ret tryg ved, at forældre vil reagere, hvis børn her på skolen er en nær kontakt. Der har været skrevet meget om det, og forældrenes opmærksomhed er heldigvis stor, siger Jens Baj Madsen.

Han kan ikke komme nærmere ind på smittekæden, da han dermed vil komme ind på personfølsomme oplysninger.

- Men vi fornemmer ikke, det er opstået her på skolen, og det har vi også skrevet ud til alle forældre, siger Jens Baj Madsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Fynsk teater lægger billet ind på Fredericia Teaters million-tilskud fra staten: - Vi skal rykke hurtigt nu

Annonce