Annonce
Fredericia

Skrappere krav til jagtforeninger: Miljøet får en hånd

Haglpatronen er i dag fyldt med stålhagl, hvor det tidligere var blyhagl, der blev skudt ud over skov og mark, så er det i dag stål. Næste skridt i miljørigtig retning er at den halskrave, som holder de små kugler samlet fremover skal være af et opløseligt materiale. Foto: Peter Leth-Larsen
Miljørigtige lerduer i kastemaskinerne, stålhagl i bøsserne og opsamling af plastic fra patronerne. Jægerne er klar til at leve op til øgede miljøkrav.

Fredericia: Det er nye tider for jægerne i den 90 år gamle Fredericia og Omegns Jagtforening, hvor man blandt andet skal leve op til strammere miljøkrav.

- Vi har i vores miljøgodkendelse blandt andet fået krav om, at vi skal samle plasticaffald fra haglpatronerne op, og det vil vi selvfølgelig leve op til. Det har omvendt krævet, at vi må slå græsset på skydebanen, selv om det er et såkaldt paragraf 3-område. Det har vi fået kommunens accept af, for vi kan umuligt samle de små plastickraver op, hvis vi skal lede i en halv meter høj bevoksning, siger Jens-Christian Jensen.

Jagtforeningen allierer sig med andre foreninger, som imod betaling vil stå for opsamlingen af de halskraver, som flyver med haglene ud, når der skydes mod målet. I nye miljøvenlige haglpatroner er halskraven lavet af et materiale, der går i opløsning af sig selv, men foreningen er endnu ikke klar til at kræve, at der skydes med den type af ammunition.

Annonce

Miljøtiltag på vej

Fredericia Jægerforbund opfordrer medlemsklubberne til grønne initiativer.

Jægerforbundet ønsker en udfasning af haglpatroner, som indeholder en plastickrave - en haglskål, der ender i naturen.

Danske jægere efterlod i 2018 10 mio. stykker plast i skove og marker, og det dobbelte på skydebaner.

Plasten på skydebanerne skal samles op, men det er umuligt i naturen, og der tegner sig forbud mod at anvende patroner med plastkraver i fremtiden.

Jægerforbundet og den tidligere regering var imidlertid enige om, at de gamle patroner skal udfases, men først når de nye patroner opfylder en række krav.

De skal være sikre for jægerne.

De skal være effektive, så man undgår anskydninger.

De nye haglskåle er gennemtestet, så det ikke viser sig, at de efterfølgende er en forureningskilde.

Ting tager tid

Netop spørgsmålet om de miljøvenlige patroner udviklede sig til et tema på foreningens generalforsamling i foråret. Den siddende bestyrelse ønskede, at der fremover skulle skydes miljøvenligt, men det vakte modstand, da der blandt medlemmerne er skepsis over for den nye type ammunition.

- Vi vil selvfølgelig gerne tage alle de mulige hensyn til naturen, som vi kan, men det kræver en tilvænning. Det krævede det også, da det blev forbudt at skyde med blyhagl, og vi skulle skifte til stålhagl. Det bruger vi helt naturligt i dag, og sådan kommer det også til at gå med de nye miljøvenlige patroner, forudsiger formand for Fredericia og Omegns Jagtforening Jens-Christian Jensen.

Han mener heller ikke, at man kan forlange, at medlemmerne skal smide gammel ammunition væk.

- Der er mange medlemmer, som har købt stort ind af patroner, og det bør de have lov til at bruge op, og så kan vi få indført de nye patroner, når vi ved, at de fungerer så godt som de nuværende, siger Jens-Christian Jensen.

Miljøduer

Allerede nu er foreningen gået over til at skyde efter miljørigtige lerduer. De orange skåle, som flyver ud fra kastemaskinerne, kan derfor få lov at blive liggende i græsset. De gør i opløsning af sig selv.

- Vi tager de hensyn, vi kan. Vi bruger miljøduer, som er helt nedbrydelige, og plasten skal selvfølgelig væk fra naturen. Det kræver en indsats, og vi skal bruge nogle penge på det, men det skal vi naturligvis tage med, siger Jens-Christian Jensen.

I dag er det en plastickrave, som flyver med stålhaglene ud, når jægeren trykker på aftrækkeren. Det indgår i skydebanens miljøgodkendelse, at plastickraverne skal samles op. Det kommer til at ske to gange årligt. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Borgmesteren og redaktøren byttede roller: Fortællinger fra Venstres landsmøde og erfaringer fra Christiansborg

Klumme

Louises veninde har uhelbredelig kræft: Så længe dit hjerte slår – så tag ingenting for givet

Om lidt falder den første sne – og om lidt dækker den første skrøbelige rimfrost græsset på plænen med et spinkelt glimtende lag af små krystaller. Det er måske den sidste jul, jeg får lov til at opleve med min veninde, som efterhånden har kæmpet den urimelige kamp mod kræft i et halvt årti. Så både for at give hende den bedste december – og også for at holde fast i, at livet er dejligt – trods alt, går jeg all in denne december. Der har end ikke været noget et lille bitte spinkelt håb at gribe efter ved en af de utallige samtaler på sygehuset. Min bedste veninde skal dø af kræft. Hun var kun i midten af 30'erne, da hun blev ramt af uhelbredelig brystkræft. En møgsygdom, der havde spredt sig over det meste i verdens mest optimistiske og kærlige krop. En sygdom, som indimellem forsøgte at tvære smilet væk fra verdens mest smilende ansigt. Men ukuelig livskærlighed og kærlighed til alt levende gjorde, at hun bankede alle odds i jorden og blev hos os langt længere end ventet. Og hun er her endnu. Og hun elsker livet, børnene i det, dyr, mennesker og hun elsker december. Da sygdommen blev opdaget, havde den allerede spredt sig i et omfang i hendes krop, der gjorde det umuligt at gøre andet end at forsøge at lindre den. Allerede som helt ung blev hun førtidspensioneret på grund af invaliderende leddegigt, så kroniske smerter blev suppleret med yderligere. Nogle år inde i forløbet spredte det sig til hjernen. Et par år efter begyndte hendes rygsøjle at falde sammen, og hun fik indopereret et metalskelet i ryggen. Undervejs har hun mistet venner, kæmpet mod systemer, mistet sit arbejde, tabt håret – og oplevet det vokse ud igen. Hun har kortvarigt tabt besindelsen, tabt til systemet, mistet fodfæstet kortvarigt – men min veninde rejser sig hver eneste gang. Efterhånden rejser hun sig mere besværet, men hun rejser sig og insisterer på at leve. Prognoserne er ikke gode længere. Der bliver kortere og kortere mellem de smertelindrede dage. Alligevel har hun indtil for ganske nylig været frivillig for udsatte børn og unge. Selv den stærkeste kærlighed og det lyseste lys formår nok desværre ikke at holde døden væk. Og det gør ondt at se frem mod den måske sidste jul med hende i mit liv. Men min venindes ukuelighed og helt ekstreme kærlighed til livet gør, at jeg ved, at jeg en dag vil være fyldt med intet andet end den dybeste taknemmelighed for at have mødt hende. For at dele årtier med et af de smukkeste og mest lysende mennesker. Det er den følelse, der skal gennemsyre min december. Derfor går jeg all in i år. På samvær og nærvær med hende og dem, jeg elsker. På livsglæde og kærlighed, og hvem ved, måske bringer december mirakler. Jeg går all in i december med den dybeste taknemmelighed, og jeg tager ingenting for givet. Jeg slutter med et lille brudstykke af en af hendes yndlingssange: Så længe dit hjerte slår Så tag ingenting for givet Så længe dit hjerte slår Det' det smukkeste ved livet Løb stærkt, dø, luk skærmene ned Og læn dig ud over kanten på de stenede nerver Elskede at drømme Drømmer om at elske Elskede at drømme Drømmer om at elske

Fredericia

Druknet hjorts hoved blev kogt og renset: Imponerende opsats klar til at pynte

Annonce