Annonce
Fredericia

Skriv om frihed og få del i 18.000 kroner: Bidrag efterlyses inden 4. april

Arlette Andersen voksede op i Frankrig i en jødisk familie og blev under 2. Verdenskrig deporteret til Auschwitz. Hun overlevede, blev dansk gift og bosatte sig i Fredericia. En frihedspris er indstiftet i hendes navn, og nu søger Fredericia Kommune bidrag i prisens konkurrence. Arkivfoto: Timo Battefeld
Arlette Andersens frihedspris uddeles til et ungt menneske i Fredericia Kommune. Prisen "skal sikre en vedvarende opmærksomhed og bevidsthed omkring begrebet frihed i dets vide betydning".
Annonce

Fredericia: Igen i år er der mulighed for at få del i 18.000 rare kroner, hvis man indsender et bidrag til Arlette Andersens frihedspris.

- Den skal sikre en vedvarende opmærksomhed og bevidsthed omkring begrebet frihed i dets vide betydning, skriver Fredericia Kommune i en pressemeddelelse:

- Prisen henvender sig til unge mennesker mellem 14 og 21 år, der skal bære fordringen om frihed videre til de næste generationer.

Ansøgning om Arlette Andersens frihedspris skal ske i form af et essay, digt, artikel, film, billedkunst eller anden form for værk. Emnet skal være frihed.

- Det kan være i en historisk, nutidig eller fremtidig kontekst. Det er stifternes håb, at værkerne vil bidrage til refleksion, debat og eftertanke, hedder det i opfordringen.

Arlette Andersens Frihedspris

Unge i alderen 14 til 21 år kan deltage

De skal bidrage med f.eks. essay, digte, stil, film eller kunst.

Priserne uddeles hvert år den 4. maj.

Bag prisen står Fredericia Gymnasium, Fredericia Kommune, Danske Bank og Fredericia Dagblad.

Annonce

Fra Auschwitz til Fredericia

Arlette Andersens frihedspris uddeles normalt hvert år 4. maj - Danmarks egen befrielsesdag.

Ansøgningsfrist er 4. april. Læs mere på www.fredericia.dk og skriv frihedspris i søgefeltet.

Arlette Andersen voksede op i Frankrig i en jødisk familie og blev under 2. Verdenskrig deporteret til Auschwitz.

Hun overlevede, men der gik 45 år, før Arlette Andersen fortalte nogen om sine oplevelser i Nazitysklands udryddelseslejr i det besatte Polen.

Hun blev dansk gift og bosatte sig i Fredericia, hvor Arlette Andersen i mange år var lærer på gymnasiet. I sin meget høje alder bor en af verdens sidste kz-overlevere stadig i byen, og Arlette Andersen har i årenes løb holdt hundredvis af foredrag om sin historie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce