Annonce
Kolding

Skuffede ansatte til politikerne: I har ikke levet op til jeres løfter

- Vi vil gerne have, at politikerne tager politisk ansvar helt fra første færd, siger Hanne Thomsen. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard
Fællestillidsrepræsentant for kommunens 7000 ansatte opfordrer politikerne til at tage ansvar, før de i blinde langer blokbesparelser ud.

Kolding: - Vi er chokerede over, at vi står i den her situation igen, og vi er skuffede over, at politikerne ikke har levet op til de løfter, de gav os sidste år.

Sådan siger tillidsrepræsentant for Kolding Kommunes cirka 7000 medarbejdere, næstformand i Hovedudvalget og byggesagsbehandler i by- og udviklingsforvaltningen, Hanne Thomsen, i forbindelse med, at kommunen snart bliver ramt af nye og endnu ukendte besparelser, når politikerne fastlægger 2020-budgettet.

Ifølge borgmester Jørn Pedersen (V) er der lige nu udsigt til et underskud i 2020 på 60-100 millioner kroner, bl.a. fordi budgetterne til det sociale område og uddannelsesområdet har vist sig slet ikke at holde vand, og de nødvendige besparelser skal nu findes ved, at alle politikområder får udstukket bestemte procentsatser, som de bagefter skal finde konkrete besparelser for på deres 2020-budgetter.

Annonce
Det er en kæmpe skuffelse, at vi nu er ude i en hård opbremsning igen.

Hanne Thomsen, tillidskvinde, Kolding Kommune

Første færd

- Sidste år fik vi lovning på, at nu havde de skåret så dybt, at der var ro på, og at problemerne var løst én gang for alle. Derfor sagde vi: Okay, så er der styr på økonomien i hvert fald i de næste fire år, så vi forholdt os i ro og accepterede indgrebene, der har kostet mange kolleger jobbet. Så det er en kæmpe skuffelse, at vi nu er ude i en hård opbremsning igen, siger Hanne Thomsen.

Hun opfordrer politikerne til at være "meget seriøse", når de nu igen skal til at skære i serviceudgifterne.

- For når vi taler serviceudgifter, er der rigtig mange personer, der rammes, både borgere og medarbejdere, siger Hanne Thomsen, som bestemt ikke bryder sig om, at besparelserne skal findes ved, at der udstikkes procentsatser, som forvaltningerne derefter skal finde besparelser for.

- Vi vil gerne have, at politikerne tager politisk ansvar helt fra første færd, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce