Annonce
Fredericia

Slipper for køretur til Vejle: Kræftrådgivning kommer til sundhedshuset

Ikke alle kræftpatienter har ressourcer til at køre til rådgivning i Vejle - nu får nogle af dem mulighed for rådgivning i Fredericia.
Annonce

Fredericia: Fremover bliver det muligt at få kræftrådgivning i sundhedshuset i Fredericia.

Fredericia Kommune indgår nemlig en partnerskabsaftale med Kræftens Bekæmpelse. Herefter kan patienter, som af forskellige årsager ikke magter at køre til Vejle Sygehus, få rådgivning i Fredericia.

- Vi vil lave et partnerskabsaftale med Kræftens Bekæmpelse, lidt ligesom vi har gjort med Diabetesforeningen. Vi lægger rådgivningen i sundhedshuset i stedet for, at man skal køre til Vejle Sygehus. Det giver god mening, når man er i genoptræning i sundhedshuset, at man også kan få rådgivning der, siger Susanne Eilersen (DF), som er formand for sundhedsudvalget.

Rådgivningen lægges ind under tilbuddene fra Fredericia Genoptræningscenter. I første omgang gælder aftalen tre samtaler hver anden uge. Rådgiveren er ansat ved Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Vejle, og først vil samtalerne foregå i Frivilligcentrets lokaler, men flyttes til sundhedshuset, når Fredericia Genoptræningscenter flytter dertil. Prisen er 75.000 kroner årligt.

- Dem, der har få ressourcer, er ofte også dem, der har allermest brug for hjælp. Det er ikke dem, der ligger og kører allerlængst. Med et nye tilbud kan man også få et tættere kendskab til patienterne, siger Susanne Eilersen.

Hun forventer, at samarbejdet er på plads i løbet af et par måneder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Byggerod i Føtex City: Varehus udvider og bliver testbutik for nyt koncept

Fredericia

Nyt trænings- og legeområde undervejs: Ombygning af sundhedshuset rykker udenfor

Annonce