Annonce
Fredericia

Slut med lange køer i myldretiden: Kryds bliver lysreguleret

Det travle kryds Snaremosevej-Vejle Landevej i Brovad i Erritsø bygges om. Krydset får lysregulering, nye svingbaner og bedre forhold for bilister, cyklister og modulvogntog. Arbejdet er netop gået i gang. Kort: Fredericia Kommune

Øget trafik gør det sværere og sværere at komme ud på Vejle Landevej fra Snaremosevej. Derfor bygges krydset om for tre millioner kroner.

Fredericia: Efterhånden er trafikken så komprimeret i krydset Snaremosevej-Vejle Landevej, at køen tilbage ad Snaremosevej kan strække sig helt hen til Røde Banke i travle morgentimer.

Det er svært at komme ud på Vejle Landevej, og derfor lysreguleres det travle kryds i Brovad i Erritsø nu.

Arbejdet til cirka tre kommunale millioner kroner er netop gået i gang. Det varer efter planen til april 2019, hvis vejret ikke giver problemer.

- Under anlægsperioden kan du stadig bruge krydset, men forvent at trafikken kommer til at glide lidt langsommere end normalt, varsler Fredericia Kommune dog.

Annonce

To nye svingbaner

Opgaven er efter udbud lagt i hænderne på Freiberg Entreprenør A/S i Tønder. ITS Teknik står for levering og etablering af signalanlægget og forsyningsselskabet Ewii A/S for belysningen af lyskrydset.

Krydset ombygges, så Vejle Landevej får en separat venstresvingsbane fra nord mod syd og en højresvingsbane fra syd mod nord.

Der udvides også, så ekstra lange lastbilvogntog kan manøvrere lettere.

- Vi har et af de centrale uddannelsessteder for kørsel med modulvogntog i Erritsø, oplyser civilingeniør i Fredericia Kommunes vej- og parkafdeling, Tina Dinesen, til Fredericia Dagblad.

Forholdene for cyklister forbedres desuden i forbindelse med vejarbejdet ved Snaremosevej og Vejle Landevej, og alt i alt vil det i følge Fredericia Kommune give bedre sikkerhed og et bedre flow i trafikken.

Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Borgere får besked om skift af privat hjemmehjælp: Men kommunen afventer endelig underskrift

Læserbrev

Kære byrådspolitikere, hvornår begynder I at tage ungdommen alvorligt?

Fredericia Kommune sparer på ungdommen, når de sparer på Ungdommens Hus. Og burde det ikke være lige modsat i en tid, hvor unge ifølge Sundhedsministeriet mistrives mere end nogen sinde før? Det er nu 13 år siden, at jeg satte min fod på Norgesgade 46a for første gang. Den dag i dag, mange år efter, har Ungdommens Hus stadig en stor plads i mit hjerte, og jeg er taknemlig for, at jeg har haft muligheden for at udvikle mig under trygge rammer som huset og personalet har skabt. Da jeg startede på Ungdommens Hus, havde jeg svært ved at finde mig til rette og finde ud af, hvad min rolle i livet var. På Ungdommens Hus blev jeg mødt af ansatte, som tog mig alvorlig, og som vigtigst af alt lyttede. Jeg lærte, at jeg som ung er vigtig. Jeg lærte om værdierne af fællesskab og demokrati. Jeg lærte, at jeg som ung, sammen med andre unge, kan være medskaber af det samfund, som vi ønsker. Og er det ikke netop det, vi ønsker af unge i dag. At de trives så meget, at du har lyst til at bidrage til fællesskabet og samfundet som demokratiske borgere? For at det kan lade sig gøre, er vi nødt til at have et rum til de unge, hvor det er muligt. Et rum som Ungdommens Hus, hvor unge kan føle sig mødt, og hvor de tør påtage sig ansvar og sætte handling på idéer og drømme. Men hvem skal skabe det rum, når Fredericia Byråd vil spare 50% af personalet på Ungdommens Hus væk? Og hvad skal der ske med de unge over 18, som Fredericia Byråd vil smide ud af huset? Ungdommens Hus i Fredericia har ikke brug for besparelser eller aldersbegrænsninger, tværtimod har de brug for flere resurser. Ungdommen i Fredericia har brug for, at byrådspolitikkerne lytter til dem og tager dem seriøst. Så kære byrådspolitikkr, hvilken fremtid ønsker du for Fredericias ungdom?

Fredericia

Forældre i kamp for Ungdommens Hus: - Havde det ikke været for huset, havde vores datter aldrig fået sin studentereksamen

Fredericia For abonnenter

Efter debat om udbud: Embedsmænd og Kære Pleje mødes fredag morgen

Annonce