Annonce
Trekantområdet

Smidstrup-Skærup er prøveklud for ny mobil-app

Nabogo er udarbejdet i et samarbejde mellem Vejle Kommune, Nabogo ApS og Sydtrafik, og projektet løber frem til september 2020. Foto: Lars Saugbjerg
Ny applikation til mobiltelefonen skal gøre det nemmere at hjælpe og blive hjulpet med kørslen for indbyggere i landsbyer. Borgerne i Smidstrup og Skærup er i den forbindelse med i pilotprojektet.

Smidstrup/Skærup: Det skal være nemmere at komme rundt for indbyggere ude i landsbyerne. Derfor har Vejle Kommune søgt og fået midler fra EU-projektet MAMBA og indgået et pilotprojekt om samkørsel i Smidstrup og Skærup for at styrke mobiliteten.

Med mobil-applikationen Nabogo kan man oprette sig som bruger og blandt andet køre sammen med andre som billist eller passager. I går, mandag, gik app'en i luften i Smidstrup-Skærup området, og det nye tiltag glæder Troels Johansen, formand for lokalrådet.

- Udviklingen går jo imod færre busser og flere biler på vejene, så hvis man kan kombinere de to ting og samtidig sikre bedre mobilitet, så er vi helt klart positive, siger han i en pressemeddelelse fra Vejle Kommune, hvori han uddyber:

- Vi håber selvfølgelig, at folk vil tage godt imod det og vil bære over med eventuelle børnesygdomme. Det er dog vigtigt for os som lokalsamfund at sende det tydelige signal, at app'en skal være et supplement - ikke et alternativ - til busserne.

Mere end samkørsel

I beskrivelsen af app'en står der, at den indeholder tre tjenester - Nabogo samkørsel, Nabofragt og Nabotrailer. For de to sidstnævnte tjenester kan man, som navnene antyder, få hjælp til henholdsvis fragt og leje af trailere og campingvogne, mens man for Nabogo samkørsel kan fyldt sin bil op med passagerer eller selv få et lift.

Mødesteder rundt om i Smidstrup-Skærup vil i den forbindelse fremgå af applikationen, ligesom de også bliver synlige i byen med skilte såsom ved Dagli' Brugsen og forsamlingshuset

I app'en vil der fremgå mødesteder rundt om i Smidstrup-Skærup, som også vil blive markeret fysisk i bybilledet med skilte såsom ved Lokalbrugsen og forsamlingshuset.

Derudover kan borgere, der har oprettet en pendlerprofil i applikationen, få et klistermærke til bilen med teksten "Jeg er en del af Nabogo - vil du køre med?".

Annonce
Forsiden netop nu
FC Fredericia

Minut for minut: FC Fredericia havde masser af chancer - men tabte alligevel til gæsterne fra Amager

Annonce