Annonce
Fredericia

Smitten er væsentlig større i et sogn i Fredericia: Beboere får sms med opfordring om test

I øjeblikket opfordres beboere i Sønderparken, Korskærparken og Stendalparken til at blive testet, da der er en højere incidens i Hannerup Sogn. Arkivfoto: Søren Gylling
Boligsociale medarbejdere tilbyder blandt andet at køre folk til pcr-test i Messe C.

Opdateret med udtalelser fra koncerndirektør Yelva Bjørnholdt Jensen kl. 10.14.

Fredericia: Antallet af coronasmittede er større i Hannerup Sogn end i resten af Fredericia Kommune.

Det har Boligkontoret Fredericia fået besked om fra Fredericia Kommune, så derfor sendte boligkontoret mandag sms'er ud til sine beboere i Sønderparken, Korskærparken og Stendalparken med opfordring om at blive testet.

Sms'erne er også blevet delt i forskellige Facebook-grupper.

Boligkontoret Fredericia har flere gange sendt sms' er ud til sine beboere om smitte i deres lokalområde.

- Vi har før sendt sms'er ud. Vi og Boli.nu har løbende møder med kommunen om smittetallene, fortæller direktør i Boligkontoret Fredericia Finn Muus.

Coronatest Fredericia

På Fredericia Kommunes hjemmeside kan man få et overblik over, hvor man kan blive testet hvilke dage.

https://www.fredericia.dk/om-kommunen/fakta-om-kommunen/akuthjaelp-beredskab/vigtig-information-om-covid-19

Det er muligt at få en hurtigtest alle dage i påsken, ligesom man kan få en pcr-test i Messe C ved tidsbestilling. Hurtigtest kræver ikke tidsbestilling.

I sms'en stod der, at Fredericia Kommune via Sundhedsstyrelsen er blevet oplyst om, at antallet af smittetilfælde i området Hannerup Sogn er stigende. "Incidenstallet er pt. på 232", står der i sms'en.

Annonce

Møde igen tirsdag

I Fredericia Kommune var incidensen mandag på 58,6. Tallet viser antallet af smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv dage.


Vi har et meget tæt samarbejde med kommunen, ligesom vores boligsociale medarbejdere tager fat i de beboere, som de ved, er blevet smittet. De tilbyder at køre folk til pcr-test i Messe C. Vi har haft indsatsen i samarbejde med kommunen i lang tid. Det er måske derfor, vi ikke har så store problemer i vores boligområder som i andre kommuner.

Finn Muus, direktør


Boligkontoret Fredericia forsøger at hjælpe sine beboere med at at blive testet og stoppe spredningen af coronavirus, når den dukker op.

- Vi har et meget tæt samarbejde med kommunen, ligesom vores boligsociale medarbejdere tager fat i de beboere, som de ved, er blevet smittet. De tilbyder at køre folk til pcr-test i Messe C. Vi har haft indsatsen i samarbejde med kommunen i lang tid. Det er måske derfor, vi ikke har så store problemer i vores boligområder som i andre kommuner, fortæller Finn Muus.

Boligkontoret Fredericia skal holde møde med Fredericia Kommune igen i dag, tirsdag, og forventer at få at vide, om der skal sættes yderligere ind for at hindre spredning af coronavirus, eller om tallene er på vej ned. Yderligere indsats kan eksempelvis være ekstra rengøring i opgangene.

Annonce

Vil undgå at komme i samme situation som nabokommuner

I Vejle Kommune er der fundet tilfælde af enten den sydafrikanske eller brasilianske coronavariant. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Det er der endnu ikke i Fredericia Kommune.

- Det er ikke noget, vi har hørt om, fortæller koncerndirektør i Fredericia Kommune Yelva Bjørnholdt Jensen.

I forhold til det højere incidenstal i Hannerup Sogn fortæller hun, at der bliver holdt godt øje med udviklingen i smittetallene - både for Hannerup Sogn og hele Fredericia Kommune.

- Hannerup er et lille område, så bare en eller to borgere kan flytte tallene rigtig meget. Vi vil bare undgå at stå i samme situation som Vejle og Kolding kommuner, så vi holder øje, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommunal chef forsøgte to gange at gå videre med affære-rygter - Bjerregaard sagde nej

Debat

Klumme: Vi bør aldrig blive helt voksne

Alarm 112

Spøgelsesbilist passerede 15-20 andre bilister uden at ane uråd: Nu er han varetægtsfængslet

Annonce