Annonce
Fredericia

Smitten stiger igen i Fredericia

Smittetallet stiger igen. Der er registreret 44 nye smittetilfælde den seneste uge. Arkivfoto: Mette Mørk

Fredericia: Incidenstallet stiger igen. Den seneste uge er 44 borgere i Fredericia Kommune blevet testet positiv for coronavirus. Alene det seneste døgn er der registreret otte nye smittetilfælde. Incidenstallet, som viser antallet af smittetilfælde per 100.000 borgere, er nu 85,9.

Dermed har 1703 borgere i Fredericia Kommune været inficeret af coronavirussen på nuværende tidspunkt.

Det viser den daglige opgørelse over smitteudviklingen fra Statens Serum Institut.

Annonce

Incidenstallet er steget støt siden 19. maj, hvor det var nede på 39. Siden fredag har incidenstallet været over 80.

Både kommunen som helhed og de enkelte sogne ligger dog et stykke fra de fastsatte kriterier for, hvornår en kommune eller et sogn automatisk lukker ned.

Ny kriterier for nedlukning

Fredag 28. maj blev kriterierne for, hvornår et sogn eller en kommune lukker ned ændret.

En kommune lukker automatisk ned, hvis der er registreret mere end 20 eller flere smittetilfælde indenfor en uge, og hvis den har et incidenstal på 300 eller over. Det er her det testjusterede tal, hvor der er taget højde for, hvor mange tests tallet er baseret på.

De tre kriterier, der skal være opfyldt, før et sogn automatisk lukker ned er et incidenstal på 600, en positivprocent på 3 og 20 eller flere smittetilfælde på en uge.

Annonce

Hver femte vaccineret

Det er ikke kun smittetallet, der stiger i Fredericia Kommune. Antallet af vaccinerede borgere stiger uge for uge. Lidt mere end hver femte borger i Fredericia Kommune er nu færdigvaccineret. Det viser Statens Serum Instituts opgørelse over udrulningen af covid19-vaccinen, som opdateres dagligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Annonce