Annonce
Fredericia

Smukke billeder fra forårsskoven: I anemonernes drømmerige

Anemoner i Stouby. April 2021. Foto: Kurt Stæhr, Stouby
I skrivende stund er det blæsende, og vi har temperaturer tæt ved frysepunktet. Men solen har alligevel så meget magt, at anemonerne nu viser sig fra deres skønneste side, skriver Kurt Stæhr - der er blevet inspireret til et helt lille blomstereventyr.

Vi befinder os i anemonernes drømmerige - dér, hvor der er frisk luft, fuglesang og højt til loftet.

- Åh, det er godt nok mange mennesker, der kommer og ser på os i år, siger den ene anemone til den anden.

- Ja, allerede sidste forår begyndte der at komme flere mennesker end normalt, men i år er det da helt vildt. Jeg tror, jeg har talt mindst 100, der er gået forbi på vores sti her i dag, siger den anden.

Annonce

Ude hos anemonefamilien er der rigtig kommet gang i blomstringen uanset kulden. Foråret har godt nok været koldt.

Anemoner i Stouby. April 2021. Foto: Kurt Stæhr, Stouby

I skrivende stund er det blæsende og temperaturer tæt ved frysepunktet. Men solen har alligevel så meget magt, at anemonerne nu viser sig fra deres skønneste side.

De står nu med deres udslåede skørter og gør sig lækre for at fange humlebiernes opmærksomhed. Humlebierne er interesserede i anemonernes pollen.

Når de besøger blomsten og samler pollen, får de samtidig det hanlige støv på sig og giver det videre til den næste anemone, de besøger.

Anemonerne er tvekønnede. Det betyder at de har både hanlige støvdragere og hunlige støvfang og frugtanlæg. For at undgå selvbestøvning er det normalt sådan, at støvdrager og støvfang udvikles på hvert sit tidspunkt.

Anemoner i Stouby. April 2021. Foto: Kurt Stæhr, Stouby

Nå - nu skal det ikke udvikle sig til en gang biologiundervisning, så lad os komme tilbage til anemonernes drømmerige:

Herude står anemonerne og snakker om, hvor herligt det kunne være at blive plukket af en af skovgæsterne og komme med hjem og se, hvordan der ser ud i deres stuer.

- Bliver vi mon sat i en vase af det fineste porcelæn?

- Er der mon også højt til loftet, og er det malet med himmelblå farver og dekoreret med smukke bøgegrene som herude?

- Kommer der mon fuglesang ud af stuens højtalere?

- Hvor ville det være dejligt at opleve menneskene stå i stuen og beundre os og måske stikke næsen ned og dufte til os. Åh, så skulle jeg rigt kildre dem i næsen af bare fryd.


Hvor ville det være dejligt at opleve menneskene stå i stuen og beundre os og måske stikke næsen ned og dufte til os.


Alle disse tanker gjorde anemonerne sig på en dejlig forårsdag. Skovgæsterne nød foråret og en del af dem kiggede noget interesseret på de smukke anemoner.

- Jah! - nu sker det, sagde den ene anemone til naboen:

- Se nu hende der kommer der, hun har fået øje på os! Det ser ud til, at hun vil plukke os. Forhåbentlig for at tage os med hjem i stuen.

- Ih, hvor spændende. Se hun sætter sig ned på hug og rækker hånden ned til os for at plukke løs.

- Øv! - Desværre tager hun ikke mig, men kun mine naboer. Hvor ærgerligt.

- Nå skidt, der kommer vel andre skovgæster, så jeg også kan blive plukket og komme med hjem i en stue, tænkte anemonen.

Men dagene gik, og håbet svandt. Vi var nu kommet så langt hen på foråret, at bøgens blade begyndte at skygge for anemonerne, og dermed var det slut med anemonernes blomstring for det år.

Anemoner i Stouby. April 2021. Foto: Kurt Stæhr, Stouby

Anemonen måtte leve videre under jorden og gøre sig klar til næste års blomstring, og det i lykkelig uvidenhed om de plukkede venners skæbne i menneskenes stuer, og det er måske også godt nok.

For efter at have fornøjet menneskene i nogle dage - ja, så endte de livet i skraldespanden sammen med alt andet skrald. Og det var jo en sørgelig ende på anemoneblomstens ønske om et herligt spændende liv.

Moralen af historien kan siges med Dalai Lamas ord:

- Husk, at det kan være en stor lykke, ikke at få dine ønsker opfyldt!

Annonce
Fredericia For abonnenter

Svar fra 16 familier er ikke nok: Tre partier kræver endnu en undersøgelse af Familieafdelingen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Borgmester glæder sig over analyse: - Familieafdelingen har min fulde tillid

Sport For abonnenter

De fire her har spillet røven ud af bukserne for Danmark ved EM

Fredericia

Sov med udsigt over parken: Ny shelterplads i Madsby klar om få uger

Alarm 112

Politi søger vidner til to optrin i trafikken: Fodgænger påkørt og bilist slået

Erhverv For abonnenter

Coronapandemien slog hårdt til på Trinity: Sådan går det på hotellet, som landede millionunderskud

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur

Ny politisk forening klar med debat: Hvad sker der i Fredericia lige nu

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Bjarne sælger sit bageri efter 27 år: - Tiden var inde

Indland

Skal du til Amsterdam og se ottendedelsfinalen? Her er reglerne

Fredericia

Rapport om Familieafdelingen er klar: Ingen tegn på fejlslagen kultur

Fredericia For abonnenter

Forsker har fulgt Fredericia tæt: Politiefterforskning afgør hvor på skandale-skalaen borgmestersag ender

Fredericia

Tre områder mangler nye skraldespande: Sådan gør skraldemændene i overgangsfasen

Annonce