Annonce
Kultur

Snart løftes sløret: Nye chefer gør klar til at entrere scenen på Fredericia Musicalteater

Formand for bestyrelsen for Fredericia Musicalteater Grete Højgaard glæder sig til at præsentere de nye chefer, som skal have ansvar for den kunstneriske og økonomiske del af teatret. Arkivfoto: Søren Gylling
Efter en længere ansættelsesproces end forventet bliver der mandag sat navne på, hvem der skal stå i spidsen for Fredericia Musicalteater. Udvælgelsen af den kunstneriske chef har krævet assistance fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Fredericia: Blandt Fredericia Dagblads læsere har der været interesse for, hvordan processen med at få ansat en ny teaterchef forløber, og nu er det tæt på, at blandt andre Ebba Jacobsen, Bøgeskov, kan få svar.

Mandag eftermiddag præsenterer bestyrelsen for Fredericia Musicalteater de to chefer, som skal have dels det kunstneriske, dels det økonomiske ansvar for at hale Fredericia tilbage i rollen som Danmarks musicalby nummer et.


Annonce

Bjørg Gamst er konstitueret direktør for Fredericia Musicalteater. Der var ansøgningsfrist til direktørstillingen 15.02. Er en afgørelse og offentliggørelse på vej?

Ebba Jacobsens spørgsmål til "Byen Spørger"


Processen har taget længere tid end først planlagt, for det har været helt afgørende, at der blev truffet de rigtige valg. Første udmelding fra teatret var, at cheferne kunne være udpeget i marts.

- Vi var for optimistiske, må vi konstatere. Det har været helt afgørende for os, at vi traf de rette valg, og der viste sig hurtigt stor interesse for jobbene. I forhold til jobbet som økonomichef følte vi os godt klædt på i bestyrelsen, men at finde den rette til kunstnerisk chef krævede en indsigt, som vi var nødt til at hente hjælp til. Så vi har haft Slots- og Kulturstyrelsen inde over til at hjælpe os, siger formand for bestyrelsen Grete Højgaard.

Test og fagfolk

Siden musicalteatret fik sikret sin økonomi via tilskud på 8,7 mio. kroner fra finansloven,  har der været arbejdet hen imod ansættelse af chefer og realisering af de første forestillinger. I spidsen for det arbejde har stået konstitueret teaterchef Bjørg Gamst.


Det har været helt afgørende for os, at vi traf de rette valg, og der viste sig hurtigt stor interesse for jobbene.

Bestyrelsesformand Grete Højgaard


Hvilke navne der kommer til at ende med at have chef-stillingerne bliver først afsløret mandag, men Grete Højgaard lægger ikke skjul på, at bestyrelsen har været på en svær opgave.

-Vi har skullet træffe et meget vigtigt valg, og derfor besluttede vi også, at vi skulle være yderst grundige. Vi har brugt test og som sagt trukket på fagfolk, så vi føler os på sikker grund, siger Grete Højgaard.

Bestyrelsen består af direktør for MesseC Grete Højgaard, byrådsmedlem Christian Jørgensen (V) og Jonatan Flom, leder af Det Danske Musicalakademi.

Ifølge bestyrelsen så præsenteres de nye chefer mandag, men tiltræder først deres stillinger om et par måneder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce