Annonce
Læserbrev

Social- og indenrigsordfører efter ny aftale: Venstre støtter de svage

Rigtig mange mennesker går til dagligt rundt og kæmper med sociale og psykiske problemer. Problemer, som gør, at mange ikke har overskud til at deltage i fællesskabet. Og det er derfor, at den her aftale er så vigtig.

Læserbrev: Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance har netop lukket en god aftale om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023 - den såkaldte satspuljereserve.

Selvom der i år ikke har været lige så mange midler at gøre godt med på grund af den opsagte satspulje, kan vi uden tvivl være mere end tilfredse med den her aftale.

For med den har vi prioriteret rigtig mange gode initiativer og civilsamfundsorganisationer, som hver dag hjælper rigtig mange danskere.

For os i Venstre har det fra starten været vigtigt, at vi tilgodeser en stribe projekter, der tager hånd om en lang række af de sociale problemer, der findes i Danmark.

Af den grund er jeg da også særligt glad for de 33 mio. kr., vi har afsat til behandlingstilbuddet til personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, så det nu kan blive landsdækkende.

Derudover har jeg personligt kæmpet hårdt for, at de to idrætstilbud Ombold og Idræt for Sindet kom med i aftalen - de har fået henholdsvis 7 og 5,3 mio. kr.

Rigtig mange mennesker går til dagligt rundt og kæmper med sociale og psykiske problemer. Problemer, som gør, at mange ikke har overskud til at deltage i fællesskabet. Og det er derfor, at den her aftale er så vigtig.

For den tilgodeser civilsamfundet og de organisationer, som hver dag arbejder hårdt for at hjælpe de her mennesker tilbage i fællesskabet.

I Venstre arbejder vi for en socialpolitik, der virker. En socialpolitik, der hjælper dem, der befinder sig på kanten af samfundet, tilbage i fællesskabet.

Og det er den her aftale et vigtigt skridt på vejen til.

Annonce
Anni Matthiesen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Dodo & The Dodos i Eksercerhuset i 2020

Læserbrev

Landmand fra Vejle: Fødevare-produktionen er i fare

Læserbrev: Mange går naturligt nok op i miljøet og klimaet, men hvem bekymrer sig egentlig om, hvem der skal stå for den fremtidige fødevare-produktion? Jeg har været mælkeproducent i 40 år. De første syv år følte jeg mig "fri". Men så opdagede man tre døde hummere i Kattegat, og en helt uberettiget heksejagt er derefter gået ind på mit erhverv, i stedet for at man nogensinde har taget rensningsanlæggenes udledninger alvorligt. I dag plager overregulering og bureaukrati landmændene med det sikre resultat, at vi i en verden med en hastigt voksende befolkning kommer til at mangle fødevare-producenter i fremtiden. Politikerne har formået at skræmme en halv generation af unge landmænd væk ved at italesætte miljøproblemer, der ikke findes, samt fup-og-fidus-økologien som det eneste saliggørende. Jeg har nok plantet 40.000 træer i min levetid samt dyrket arealer, der dagligt optager masser af CO2 - planteavl gavner nemlig i dén grad klimaregnskabet. Hvor mange har gjort en tilsvarende indsats? I hvert fald ikke de virkelighedsfjerne politikere og bureaukrater, som med garanti aldrig selv har haft jord under neglene, og som senest har beskudt os med nye meningsløse krav om efterafgrøder, der ødelægger både indtjening og humør hos mig og mine kolleger, og som intet batter. At være landmand er et fantastisk job og livsstil, hvis vi får lov til at passe vores arbejde. Men det kræver, at vi ikke svines til af medier og meningsdannere, men bare en gang imellem får at vide, at vi faktisk er gode til det, vi laver. Dét kunne give energi til at yde en endnu bedre indsats, så du også fremadrettet har mad på bordet.

Annonce