Annonce
Middelfart

Som bygherre eller som borger: Hvad gør man, når fortiden dukker op af jorden?

Maria Lauridsen er museumsinspektør for kulturarv ved Odense Bys Museer. PR-foto
Ved du, hvad du skal gøre, hvis du støder på arkæologiske fund, knoglerester eller andet, der stammer fra fortiden? Museumsinspektør giver dig indsigt i museumsloven og fortæller om arkæologernes drømmescenarie.
Annonce

Nordvestfyn: Når du graver, kan du støde på fortidsminder. Lige fra gravpladser til potteskår eller de karakteristiske mørke pletter i gruset under muldlaget. Men hvad er op og ned i reglerne?

Maria Lauridsen er museumsinspektør for kulturarv ved Odense Bys Museer og kommer her med retningslinjer for, hvad man, både som privat eller som bygherre på et større projekt, skal stille op, hvis man støder på fortiden, når man graver:

- Det er ligegyldigt, om man graver i sin have, eller om man graver ud til at bygge et hus. Hvis man støder på fortidsminder, skal man stoppe med det samme og kontakte museet. Det er et lovkrav. Men for at undgå at komme i en situation, hvor man bliver nødt til at stoppe sit byggeri eller graveri, kan man bede museerne om at lave en arkivalsk kontrol. Det er ikke lovpligtigt, men hvis man støder på fortidsminder, og de er af væsentlig karakter, som for eksempel en gravplads, så kan ens byggeri blive væsentligt forsinket, forklarer Maria Lauridsen, der derfor anbefaler, at man får lavet en forundersøgelse, inden man går i gang med et byggeprojekt.

Det er oftest bygherren, der betaler for forundersøgelserne, men det er forskelligt fra gang til gang, og her vurderes der, om der skal en større eller mindre forundersøgelse til.

Annonce

To muligheder

Hvis der dukker fortidsminder op, som skal undersøges nærmere, får bygherre to muligheder: enten kan man betale for at få gravet fortidsminderne ud, eller man kan vælge at placere sit byggeri et andet sted på grunden, hvis der er mulighed for det.

- Det er ønskesituationen, at man placerer sit byggeri et andet sted, for så bliver fortidsminderne bevaret for eftertiden. Det er hensigten med museumsloven, at man foretager forundersøgelser og gør det så tidligt i sit projekt, at man kan nå at ændre byggeprojektet, så man beskytter og bevarer fortidsminderne, uddyber Maria Lauridsen.

Dog er det ikke altid den løsning, der bruges, for ofte kommer arkæologerne ud til et sted, hvor det ikke kan betale sig for bygherre at flytte hele projektet.

- Det er dyrere at lave et byggeprojekt om, end det er at få gravet fortidsminder ud. Derfor vil vi gerne have, at man kontakter museet meget tidligt i byggeprocessen, for jo tidligere, man gør det, jo tidligere ved man, hvad der ligger i jorden, og så kan man bedre planlægge sit byggeri, siger Maria Lauridsen.

Annonce

Travle arkæologer

Hos Odense Bys Museer kan man godt mærke, at der er mange byggerier for tiden.

- Vi har enormt travlt lige for tiden, for arkæologi følger anlægsbranchen. Det er længe siden, vi har haft så mange udgravninger kørende samtidig, og det er helt fra de store projekter som det tredje spor på motorvejen og Baltic Pipe til små udstykninger til huse. Jeg ved jo mest om, hvad der sker på Fyn, men det er mit indtryk, at arkæologer har travlt i hele landet lige nu. Du kan stort set ikke finde en ledig arkæolog lige for tiden, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce