Annonce
Fredericia

Sommeren banker på: Cirkelbroen får et tjek men stålsikring må vente

Cirkelbroen er klar til badegæsterne, men den endelige sikring  af indercirklen er endnu ikke udført. Det projekt er udsat til efter sommerferien, så de badende ikke skal generes af håndværkere og maskiner. Arkivfoto: Søren Gylling
Weekendens sommervejr varsler bade- og sejlersæson, og begge dele er der fuld gang i at forberede. Fredericia Kommune pudser strande og badebroer af, mens ADP A/S knokler med at etablere de nye gæstesejlerpladser i Gl. Havn. Det blå flag ryger til tops tirsdag, så større sikring af cirkelbroen må vente til august-september.

Fredericia: Der er kommunal travlhed for at forberede kommende bade- og turistsæson på strande og havne. Ekstra sand køres på Østerstrand, og strandstien får en gennemgang. Badebroer skal lægges ud ved Hyby Strand, og cirkelbroen får en mindre overhaling.

- Vi ser p,å hvordan vi kan lave inddækningen på broen midlertidigt, så den står klar til badesæsonen. Broen er som sådan helt i orden til at benytte, men beklædningen var ødelagt af pæleorm. Det er planlagt, at vi skal lave en beklædning med stål, men det når vi ikke inden sæsonen, så nu laver vi en midlertidig afdækning, siger Morten Svanborg, leder af vej- og parkafdelingen i Fredericia Kommune.

Reparationen har været undervejs længe, men den rigtige løsning er stadig ikke helt på plads. Strandens blå flag bliver hejst den 1. juni, så det hænger ikke sammen med en større entreprenøropgave.

Annonce

- Det dur ikke, at vi skulle til at spærre broen af i sæsonen, så nu er projektet udsat til efter sommerferien, så forstærkningen kan være på plads inden efteråret, siger Morten Svanborg.


Det dur ikke, at vi skulle til at spærre broen af i sæsonen, så nu er projektet udsat til efter sommerferien, så forstærkningen kan være på plads inden efteråret.

Morten Svanborg , leder af vej- og parkafdelingen i Fredericia Kommune


Projektering i gang

Samtidig er der gang i projektering af forbedringer af bade- og toiletfaciliteterne ved servicebygningen på Østerstrand.

- Der er sat penge af i budgettet til projektering, men selve udførslen sandsynligvis lagt ind i det næste års budget, vurderer formand for miljø- og teknikudvalget Christian Bro (S).

På budgettet er der også sat penge af til reparation af trappen til Hybyhus, men også det projekt er i proces.

- Vi skal have fundet den rigtige løsning på en ny trappe og have det i udbud først, siger Morten Svanborg.

I puljen er der penge til legeredskaber og bænkesæt. Det skal placeres ved strandstien omkring det gamle vandværk.

Annonce

Overvejer havne-by-guider

Mens strandområdet gøres skarpt til badesæsonen, forbereder Morten Svanborg og hans folk sig også på, at 40 nye havnepladser i Gl. Havn står klar.

Anlæg af nye bådepladser er i gang og de vil blive beskyttet mod bølgegang af anlægget i bassinnet. Foto: Privat

Det er Fredericia Kommune, der administrerer pladserne, som er anlagt af ADP A/S.

- Hvordan forestiller I jer at drive pladserne? Skal der eksempelvis ansættes en havnefoged?

- Vi er i overvejelser om, hvordan det skal håndteres, og om vi måske skal ansætte nogle folk, der samtidig kan være en slags guider for byen. Altså sørger for at hjælpe folk med informationer om, hvad der er af aktiviteter i sommerbyen, siger Morten Svanborg.

Bådpladserne er i fuld gang med at blive etableret og skal også stå klar til turistsæsonen.

- Hvis der kommer til at ligge 60 gæstesejlere, er der så kapacitet nok med den toilet- og badbygning, der er?

- Det er den, vi har indtil videre, og jeg tror ikke, at der er den store forskel til andre havne. Men nu må vi se, hvordan det går, og tage bestik derfra, siger Morten Svanborg.

Det koster havnepladsen

I sejlersæsonen 2020 blev der indført billetsystem til betaling for gæstepladserne i Gl. Havn.

Man kan ligge til gratis fra kl. 10 til 16.

Vil man ligge længere, så skal man betale for gæstepladsen.

Gæsteleje, pr. døgn 0 – 12 meter: 160,00 kr.

Gæsteleje, pr. døgn 13 – 16 meter: 210,00 kr,

Gæsteleje, pr. døgn over 16 meter: 300,00 kr.

Alle priser er inklusiv strøm.

Havnepladserne bliver betalingspladser, hvis man skal overnatte. Der er indført et billetsystem, så man køber sig adgang til strøm og badefaciliteterne.

Gæstepladserne i inderhavnen er i fuld drift med strømudtag, som bliver aktiveret, når der er betalt for pladsen. På begge sider af havnebassinet forberedes de i alt 40 nye pladser, som kommer til at gå vinkelret ud fra molerne. De skal stå klar til turistsæsonen lige om lidt. Foto: Nana Hanghøj
Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommunen har penge i kassen men må ikke bruge dem: Udvalg har udskudt besparelser til august

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Michael solgte Hus Forbi foran Føtex: Nu er han ansat

Alarm 112 For abonnenter

Mor på 85 sad også fast i elevator: Datter hamrede hul i glas for at få frisk luft ind til hende

Erhverv

Arbejdsgiver: Jeg vil ikke undvære mine fleksjobbere

Fredericia

Veninder har gode idéer til bymidten: Lad os få flere træer og mere vand

FC Fredericia For abonnenter

Analyse: FC Fredericia begyndte godt - og måske bliver det bedre

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Alarm 112

Indbrud i flere kælderrum: Politiet har endnu ikke fået alle anmeldelser

Fredericia

Så enkelt kan det gøres: Klodset løsning kan hjælpe handicappede på café

Sydjylland

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

FC Fredericia

FC Fredericia-træner: Spillerne fortjener så meget kredit

Fredericia For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Fredericia

Fredericia

Ny borgerliste på plads: Ekskluderet konservativt trekløver går til valg på egen liste

Annonce