Annonce
Digitalt

Sony WF-SP800N er både til træning og til daglig brug

Sony WF-SP800N har både en stor opbevaringsæske og er i sig selv store øretelefoner, men de sidder godt i ørerne, og de har en bas og batteritid, der godtgør størrelsen. Foto: Kristoffer Hamborg
Annonce

Sonys marketingsafdelingen holdt formentlig sommerferie, da de blev navngivet, men WF-SP800N er – trods manglen på et mundret navn – et fornuftigt sæt in-ear true wireless øretelefoner.

Vi har tidligere testet WF-1000XM3, som fik ros for flot lyd og støjreduktion, men kritik for opbevaringsæsken, som ganske enkelt er for stor og klodset. WF-SP800N har godt nok samme akilleshæl, men også mange af de dyder, WF-1000XM3 har – og nogle nye.

Annonce

Bas og batteri

WF-SP800N kommer i et flot, om end lidt velvoksent, design. Opbevaringsæsken er lovlig stor for min smag, og rummer ”kun” ni timers ekstra batteri. Det er på den ene side imponerende, at WF-SP800N har hele ni timers strøm i selve øretelefonerne, men det er tilsvarende skuffende, at der kun er ni timer ekstra i opbevaringsæsken. 18 timers samlet batteri er hele 10 timer mindre end Sennheiser Momentum True Wireless 2, men de ni timer i selve øretelefonerne er til gengæld to timer mere end Momentum True Wireless 2.

Det er vigtigt at vælge den rigtige størrelse gummidut til Sony WF-SP800N, da det er afgørende for lyden. Ligeledes kan det svare sig at bruge tid i den veludviklede app fra Sony, som bl.a. gør det muligt at finindstille equaliser og få det perfekte fit til ørerne. Her kan man også indstille, hvad de trykfølsomme øretelefoner skal styre - fx om det skal være Alexa, playback eller støjreduktion/transparent lyd. Foto: Kristoffer Hamborg

Øretelefonerne er ligeledes flotte, men lovligt store. De passer dog godt til mine ører, bedre end WF-1000XM3, og når de først sidder korrekt med de rigtige gummidutter, så er lyden god. Bassen er særligt imponerende, den er dyb og nærværende, uden at det kammer over. Samlet set er lydoplevelsen ikke bedre end MW07 Plus fra Master & Dynamic, E8 fra B&O eller førnævnte Momentum 2 fra Sennheiser, som stadig er nogle af vores foretrukne true wireless øretelefoner - men bassen er i en klasse for sig. Det giver mening, da WF-SP800N er til træning og derfor også kommer med en IP55-rating, som beskytter mod sved, støv og vandstænk.

Annonce

Til træning og til mere

Sony WF-SP800N har god støjreduktion, som dog ikke er helt på niveau med WF-1000XM3, og understøtter både Google Assistant og Alexa. Der er også transparent lyd, så du kan vælge at høre dine omgivelser, hvilket fx er en god ide, hvis du cykler i trafikken. Et trækplaster er også Sonys 360 Reality Audio, som giver lydkvaliteten et hørbart nøk op – det kræver dog, at du bruger Tidal eller Deezer. Der følger en gratis prøveperiode med WF-SP800N, og det er svært at gå væk fra 360 Reality Audio igen.

WF-SP800N er målrettet til træning, men lyd og funktioner er gode nok til, at de også vil kunne bruges til busturen eller kontoret. Standard-indstillingen er bas-tung, men den veludviklede app fra Sony gør det let at tilpasse equaliseren – og en masse andet. Du kan fx få optimeret dit fit og vælge, om du vil styre playback, Alexa eller støjreduktion med de trykfølsomme øretelefoner.

Om testen og prislinks

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Artiklen indeholder affiliate links til Jysk Fynske Mediers samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på de links, modtager vi en mindre betaling, men de har ingen betydning for, hvilke tests vi bringer eller vores bedømmelse af produkterne.

WF-SP800N kommer ikke helt op på siden af hverken WF-1000XM3, Momentum 2, MW07 Plus eller E8, men prisen er også en anden. De har en vejledende pris på 1995 kr., men er i skrivende stund til at købe til 1295 kr. Og til den pris får man nogle rigtig gode true wireless øretelefoner, der kan holde til en del og rummer alle de funktioner, et sæt øretelefoner skal have anno 2020.

Pris og tilgængelighed: Sony WF-SP800N koster 1995 kr., men er set til 1295 kr.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Messerschmidts kristendom

Fredericia For abonnenter

Derfor bliver Fredericia Teater et spillested: En sikker trumf i en usikker tid

Annonce