Annonce
Fredericia

Sort røg fra Shell kunne ses fra Fyn

Ved 14.30-tiden skete et udfald i et af de mange anlæg på Shell Raffinaderiet, og det udløste kraftig sort røg og flamme på den flotte blå himmel. Foto: Morten Kiilerich
Annonce

Fredericia: En ualmindelig sort røg fra Shell Raffinaderiet kunne ses vidt omkring først på eftermiddagen. Røgen og en stor flamme fra raffinaderiets flare kunne ses helt fra Fyn.

- Vi har haft et udfald i anlægget, og det er årsagen til, at der er både røg og stor flamme. Der arbejdes på at få den del af anlægget i gang hurtigt igen, men det kan tage et par timer. Og i den periode vil det sandsynligvis kunne ses, at vi har en ekstraordinær situation, siger pressechef Torben Sørensen, Shell.

Han kan ikke udtale sig om, hvor præcist i anlægget udfaldet er sket, men det berører ikke raffinaderiets samlede produktion.

- Det er en kun enkelt del af det store anlæg, hvor vi har haft et udfald. Og når der lukkes ned, så er flaren vores sikkerhedsventil, forklarer Torben Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce