Annonce
Indland

Sortklædt demo-taler tager afstand fra dukkeafbrænding

Budskabet om at statsminister Mette Frederiksen (S) burde aflives var i overkanten, men det at afbrænde en dukke af hende skal ses som en politisk manifestation, siger musiker og taler Ali Sufi. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Teksten om at statsministeren burde aflives var over stregen, siger en af talerne fra lørdagens demonstration.
Annonce

Fremtrædende folketingsmedlemmer stod i kø lørdag aften og søndag morgen for at kritisere afbrændingen af en dukke af statsminister Mette Frederiksen (S) til lørdagens Men In Black-demonstration mod regeringens håndtering af coronakrisen.

Dukken var påklistret med et skilt.

- Hun må og skal aflives, stod der.

Politisk ordfører for Socialdemokratiet Jesper Petersen skrev på Twitter, at det ingen steder hører hjemme.

De Konservative-formand Søren Pape Poulsen stemmede i.

- Sådan gør vi ikke i Danmark. Helt enig med Jesper Petersen i at dette er stærkt ubehageligt - for at sige det mildt.

Musiker Ali Sufi har bidraget til Men In Blacks demonstrationer.

Han har indspillet et vers på slagsangen "Mette Ciao" - en moderne fortolkning af den italienske partisanerklassisker - og så har han talt ved flere demonstrationer.

- Jeg havde intet med Mette Frederiksen-dukken at gøre. Jeg ser det som en politisk manifestation, men jeg tager afstand fra teksten om, at hun burde aflives. Det er ikke fedt, siger han.

Der er ingen, der taler på vegne af Men In Black. Bevægelsen er ikke klar til at give en samlet udtalelse, siger Ali Sufi og understreger, at han ikke er en central del af den sortklædte modstand.

Det var udelukkende for egen regning, da han gik på talerstolen lørdag på Julius Thomsens Plads på Nørrebro.

- Vi er her i dag, fordi vi har fået nok. Nok af at Mette Frederiksen dikterer, hvad der skal se. Nok af hastelove vedtaget i en fart, der får kæmpe betydning fra os. Nok af at vi kun får tre til fire ugers planer af gangen.

- Nok af at vide, at der er en større dagsorden, som de ikke fortæller os, råbte han til de cirka 1000 mennesker, der ifølge BT var mødt op.

Ali Sufi ærgrer sig over, at debatten i sidste ende kom til at handle om en dukkeafbrænding i stedet for selve håndteringen af coronakrisen.

Og generelt kunne debatten godt trænge til at blive mere nuanceret, siger han.

- Det eneste, vi diskuterer, er smittetallene. Vi har været i lockdown i et år.

- Hvorfor er der ikke en mere nuanceret debat om, hvad konsekvenserne bliver, og hvad der kommer ske, og hvordan løser vi nogle af de her problemer, der kommer ud af det, siger han.

I forbindelse med lørdagens demonstration blev fem personer anholdt, hvoraf tre blev sigtet for vold mod politiet. De blev alle afhørt og efterfølgende blev de løsladt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Fire nye smittede og en del flere vaccinerede: Fredericia rasler også ned ad træls liste

Annonce