Annonce
Fredericia

De unges soundboks sætter naboskabet på prøve

"Skjold" kalder de unge mødestedet på Ullerupbækskolen på Skjoldborgvej. Her var Sigrid og Mathias en del af den flok, som i sommer førte til 300 kommentarer på Facebook. De mener, at det stak helt af, for de var i dialog med de naboer, som følte sig generet af høj musik, og der blev skruet ned. Foto: Peter Leth-Larsen
Når soundboksen skrues op i tusmørket rundt om på kommunens skoler, i Madsbyparken, legepladser ved institutioner eller andre steder, hvor de ældste klasser i folkeskolen søger hen i weekender og ferier, så giver det ballade hos naboerne.

Fredericia: Om de bor i vestbyen, Erritsø, Fælledvejskvarteret eller oplandet, er udfordringen den samme for eleverne i de ældste klasser af folkeskolen. De vil gerne mødes, men har ingen steder at være.

Ofte kommer en soundboks med som samlingspunkt for hyggen. Den forstørrede højttaler overdøver let gamle ghettoblastere og kan bygges sammen med flere, og så kan det give ballade med naboerne. Det skete ifølge et opslag på facebook tidligere på ugen i Erritsø. Her fik den høje musik angiveligt en voksen til at blande sig, og episoden udviklede sig.

I opslaget blev situationen kommenteret flittigt med kommentarer om, at de unge ikke har andre steder at være, at forældrene selv må lægge haver eller hus til forsamlingerne, eller opfordringer til, at forældrene træder i karakter.

Lignende opslag på de sociale medier dukker jævnligt op efter weekender eller ferier, hvor unge har samlet sig i skolegårde, på legepladser, ved spejderhytter eller lignende steder. Tonen bliver især skarp, hvis besøget medfører hærværk eller efterlader knuste flasker og dåser.

Annonce

Vi har som sådan ikke et særligt fokus på problemstillingen, men vi patruljerer ofte i Madsby. Jeg har også tidligere opfordret de unge til, at de tager hensyn, specielt når de benytter soundbokse.

Leder af Patruljecenter Syd vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen

De unges forslag

Det var også sådan et opslag med 300 kommentarer, som fik Tanja Nygaard og Karen Frank til at opfordre politikerne til at overveje at få etableret et sted, hvor de unge kan mødes.

Sammen med deres respektive søn og datter - Mathias og Sigrid - har de forsøgt at tage pulsen på de unges ønsker.

- Det er ikke videnskabeligt korrekt og måske ikke dækkende for alle unge, men vi har gennemført en lille spørgeskema-undersøgelse i deres 8. klasse, og der kan vi konstatere, at stort set alle svarer, at de gerne vil have et sted, hvor de kan mødes, siger de to mødre.

Politiet: Skru ned

I spørgeskemaet har de unge også kunnet svare på, hvor de mødes og hvorfor de vælger at mødes der.

Ullerupbækskolen på Skjoldborgvej, Madsbyparken og stranden står højest på listen, og på spørgsmålet om hvorfor, fylder det, at der ikke er andre steder at gå hen.

- I ville slippe for mange problemer med oprydning/kriminalitet, hvis vi havde et sted, lyder det også fra de unge.

Både politi og opsøgende medarbejdere ved, hvor de unge holder til, og lægger ofte vejen forbi, fortæller de unge.

- Vi har som sådan ikke et særligt fokus på problemstillingen, men vi patruljerer ofte i Madsby. Jeg har også tidligere opfordret de unge til, at de tager hensyn, specielt når de benytter soundbokse, siger leder af Patruljecenter Syd vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvorfor blander DF sig egentligt i regionernes og kommunernes anliggender?

Læserbrev: Dansk Folkeparti mener, at muligheden for betalt orlov til byråds- og regionsrådsmedlemmer skal forbydes. Det er en dobbelt standard, som DF spiller ud med. Det er det, fordi at en DF'er, der er medlem af Folketinget og samtidig er byrådsmedlem, modtager 24 månedslønninger på et år. Komisk. Hvorfor blander DF sig egentligt i regionernes og kommunernes anliggender? Kompetente formænd for regionsrådene og ansvarsbevidste borgmestre må være de bedste til at stramme tøjlerne, hvis orlov er et problem. Sagen er i virkeligheden den, at DF burde kigge på sig selv. Det er udpræget, at DF's folketingsmedlemmer også er valgt til et byråd - også kaldet et dobbeltmandat. For et folketingsmedlem er arbejdspresset på tinge noget, der let sniger sig op på en arbejdsuge med 60 timers arbejde. De betales godt for ulejligheden og trækker samtidig en række frynsegoder. Men når DF-folketingsmedlemmet også er byrådsmedlem, opstår den komiske situation. Der trækkes med store smil løn fra Folketinget samtidig med, at folketingsmedlemmet trækker løn og vederlag fra den kommune, hvor vedkommende sidder i byrådet. At være medlem af et byråd betyder tilstedeværelse i lokalsamfundet ugen igennem, hvad enten det er udvalgsmøder, invitation fra borgere eller interesseorganisationer m.v. Der kræves en arbejdsindsats fra et byrådsmedlem. Når folketingsmedlemmet så samtidig er f.eks. formand for et kommunalt udvalg, viceborgmester m.m., ringer kasseapparatet, og der aflønnes med flere hundredetusinde om året. Det er komisk, at medlemmer af Folketinget normalt kun er til rådighed i kommunen på mandage. Det skal ses i sammenhæng med, at de betales for hele ugen, men maksimalt er tilstede 20 pct. af tiden.

Annonce