Annonce
Sport

Sousa er tilbage, han glæder sig, men formen mangler det sidste

Allan Sousa spillede sidste sæson i belgisk fodbold, men nu er han tilbage i VB og skal igen prøve kræfter med Superligaen. Foto: Søren Gylling
Trods et turbulent forår i Belgien uden ret meget fodbold, håber den brasilianske offensivspiller, at han når i form til superliga-premieren.
Annonce

Vejle: Allan Sousa er tilbage i dansk fodbold, efter han for 14 måneder siden sagde farvel på den mest uheldige facon.

I sin seneste kamp på dansk grund spillede den brasilianske offensivspiller blot en halv time, inden dommer Peter Munch Larsen trak det røde kort, da Sousa nikkede AGF’s Jakob Ankersen en skalle i brystet.

- Jeg dummede mig, og det ærgrer mig stadig - der er ikke så meget andet at sige til det, lyder det fra Allan Sousa, der er tilbage i VB efter et år i belgisk fodbold.


Jeg dummede mig, og det ærgrer mig stadig - der er ikke så meget andet at sige til det.

Allan Sousa


VB tabte den nævnte kamp mod AGF, og udvisningen kastede tre karantænedage af sig, hvilkete betød, at Sousa karantæneramt kiggede på, da VB tabte de afgørende playoffkampe mod Hobro og rykkede ud.

Annonce

Nåede 25 liga-kampe i Belgien

Nu er VB tilbage i Superligaen og Sousa i Danmark og Vejle.

Allan Sousa glæder sig til at komme i gang og få revancheret det seneste ophold i den bedste række.

Det er dog en Allan Sousa et stykke fra formen, som i denne uge tog fat på forberedelserne til den kommende sæson.

Allan Sousa tilbragte sidste sæson på en lejeaftale i den belgiske klub St. Truiden. Han nåede 25 kampe for klubben, inden den bedste række i Belgien blev suspenderet, da corona-krisen ramte Europa. Siden kom fodbolden i Belgien i modsætning til i de fleste andre europæiske lande aldrig i gang igen.

St. Truiden lå inde med en forkøbsret til Sousa, men det benyttede klubben ikke, og Allan Sousa vendte omkring 1. juli tilbage til Danmark og Vejle.

- Da turneringen stoppede, trænede vi videre i to-tre uger, inden jeg fik lov at rejse hjem til Brasilien, siger Allan Sousa.

Dér befandt han sig cirka i to måneder, inden han begav sig mod Danmark. Da var turneringen fortsat i gang i Danmark, og Allan Sousa nåede at træne med et par uger, inden VB-truppen drog på sommerferie, da turneringen stoppede.

Annonce

Tog ferien i Danmark

Allan Sousa blev i Danmark og forsøgte på egen hånd at holde formen ved lige.

- Jeg blev i Danmark, fordi det gav mig den bedste mulighed for at komme i ordentlig form, og jeg tror, jeg når det, siger Allan Sousa.

Han er dog klar over, at det koster, når der seneste tællende fodboldkamp ligger mange måneder tilbage, og at han i 2020 spillede med i blot seks kampe, var indskifter i dem alle og samlet nåede sølle 78 minutter på banen.

- Det er selvfølgelig ikke optimalt, men nu får vi nogle træningskampe, som jeg forhåbentlig kommer med i, og så skal jeg nok være klar, når turneringen begynder, siger Allan Sousa.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Dagens coronatal for Fredericia er klar: Vigtigt parameter falder fortsat - men flere er konstateret smittet

FC Fredericia

En uhyggelig modstander: FC Fredericia vandt senest over Silkeborg i 2016

Fredericia For abonnenter

Poser kan blive erstattet af spande: Det vil sætte renovationsudgiften i vejret

Annonce