Annonce
Sport

Spansk stopper bliver i Fredericia

Spanske Piscu bliver i FC Fredericia sæsonen ud. Den spanske stopper har imponeret til træning og i kamp. Arkivfoto: Louise Koustrup

Adrían López Rodríguez, eller bare Piscu, har skrevet under på en kontrakt med FC Fredericia. Han kar skrevet under på en aftale, der løber et halvt år.

Fredericia: Han har været med til træning og i træningskampene, men han har ikke kunnet spille i 1. division.

Det kan han nu, den 30-årige stopper Adrian LÓpez Rodriguez. Han har skrevet under på en kontrakt med FC Fredericia, der løber til nytår. Han har trænet med klubben i hele opstarten, og har efterladt et godt indtryk.

- Adrián har gjort det godt i træningen og i testkampene, og vi er derfor meget tilfredse med at have lavet en aftale med ham. Det er en forstærkning af truppen, der giver os nogle ekstra muligheder defensivt, siger klubbens direktør, Stig Pedersen i en pressemeddelelse.

De ekstra muligheder defensivt kunne være at spille med tre stoppere med Piscu centralt flankeret af Benjamin Hansen og Mads Eriksen, mens Frans Dhia Putros så kunne skubbes ud på en wingback. En anden konstellation kunne være Putros, Piscu og Eriksen eller Putros, Piscu og Hansen.

Annonce

Kvaliteter under formen

Piscu har et fornemt CV med fortid i både AGF, Deportivo og engelske Wigan, men da han kom til Fredericia havde han været uden klub i et år og var derfor et godt stykke vej fra kampformen.

Cheftræner Jesper Sørensen kendte Piscu fra en fælles fortid i AGF, og han var ikke i tvivl om, at der under den manglende form gemte sig en god stopper.

Det viste spanieren til træning og i flere træningskampe, hvor han gjorde det godt som det centrale anker i et tremandsforsvar.

Nu får han så muligheden for at vise sig frem i 1. division det kommende halve år. Han bosætter sig i Fredericia.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce