Annonce
Børkop

Spejderlivet hitter: Her flyttes grænser på en naturlig måde

Spejderlivet er livet i naturen. Peter T. Olesen ses til venstre. Foto: Jørgen Flindt
Som spejder får man hele tiden flyttet sine grænser. Små skridt ad gangen. Og så lærer man om dannelse i naturen.

Gårslev: Som spejder skal man lære at lave et knob og tænde et bål. Men det er bestemt ikke kun det. Børnene kommer også ud i situationen, hvor der skal flyttes en grænse eller to.

Måske skal de gå ti kilometer, eller de skal ro en kano. Eller selv skære kødet ud til den gryderet, de laver i fællesskab. Ved bålet.

- De lærer både at gøre tingene sammen og gøre det selv. De lærer, at 'hey, jeg kan jo godt'. Vi har nemlig tiden og mulighederne for at gøre det stille og roligt, siger Peter T. Olesen, der er spejderleder hos KFUM Gårslev.

Han forklarer, at det handler om dannelse.

- Jeg vil kalde det naturdannelse. Vi klæder vores spejdere på til at gebærde sig ordentligt i naturen. Man skal ikke smider affald, og man behandler alt i naturen med respekt. Det lærer de ved at være i naturen så meget som muligt. Og det giver vi dem redskaber til at være, forklarer han.

Annonce

Spejder hitter

Flere og flere børn vil gerne være spejdere. Igen vel at mærke. Engang var bevægelsen ret stor, men der har også været lavpunkter. Dog ikke lige nu. Det er atter et hit at gå til spejder.

- Det er ikke mange år siden, at vi for eksempel havde fem ulve. Nu er der 15, så det går den rigtige vej, siger Peter T. Olesen.

KFUM Spejderne er en af mange spejderbevægelser i Børkopområdet.

- Det er et godt sted til det. Vi har naturen, og vi har opbakningen fra forældrenes side, siger den 44-årige mand, der selv var spejder som barn, og som har taget interessen for spejderlivets glæder med sig ind i voksenlivet.

- Vi skal jo rumme mange forskellige slags børn, og jeg var selv en meget udadvendt type, der fandt både ro og energi ved at være i naturen med de andre. Fællesskabet er stort, og man lærer at være fælles. Det er de ting, jeg gerne vil give videre, siger Peter T. Olesen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Replik. Der er ikke ro på ridefysioterapien

Læserbrev: Ro på ridefysioterapien i Børkop området, skriver Brian Errebo-Jensen i et læserbrev i Vejle Amts Folkeblad 11. november. Hmmm. Hvor ville det være dejligt hvis det var tilfældet. Og det ville det have været for længe siden, hvis personlige relationer ikke havde fået lov at vinde over patienternes behov. For første gang er der en indrømmelse fra en i det beslutningsmyndige udvalg, at de har fravalgt en lille privat virksomhed alene baseret på baggrund af, at en ridefysioterapeut har udtalt 'dårligt arbejdsklima'. Det giver da i den grad stof til refleksion. En virksomhed som vel og mærke har fungeret til glæde og gavn for mange igennem seks år. Som har flere medarbejdere og frivillige, som har været med fra start. Og hvor patienterne var trygge og meget glade for at komme. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det må føles for virksomhedens ejer og leder at læse, at der hos hende er et 'dårligt arbejdsklima'. Hvor er det dog ufint. Tænk hvis en eller flere fra udvalget, som ikke er dybt involveret i sagen med den tidligere ridefysioterapeut, havde ville undersøge sagen inden beslutningen om en dispensation. Så havde de måske oplevet et sted, hvor det emmer af smil, grin og glæde - og sætningen 'altid kaffe på kanden' efterleves. Hvor et yderst fokuseret team sikrer fokus på patienterne. Hvilke foranstaltninger har der mon været iværksat for at rette på op på 'det dårlige arbejdsklima', som nu omtales som var det en sandhed. Jeg kan spørge på en anden måde: Hvor lang tid brugte du eller andre i udvalget på at undersøge præcis udsagnet om dårligt arbejdsklima - altså set fra en anden side end ridefysioterapeutens? Hvordan overhovedet forsvare at lave en dispensation til at komme uden om en virksomhed, som kunne have varetaget træningen med det samme UDEN at undersøge sagen fra alle sider? Jeg har i øvrigt hørt en helt anden årsag som forklaring til, hvorfor ridefysioterapeuten afgav sit ydernummer. Er du interesseret i at høre den? Hvordan har det været økonomisk dyrt for den tidligere ridefysioterapeut at forlade stedet? Hvem har hestene, de ansatte og faciliteterne? Altså bare for at få proportionen økonomisk tab ind i ligningen. Først når en reel undersøgelse er foretaget, kan vi tale om proportioner og refleksion. Og også om saglighed og ordentlighed. Udvalgets beslutning er ganske enkelt ikke foregået på en ordentlig måde. Og det burde ikke kunne finde sted.

Annonce