Annonce
Middelfart

Spidskandidater om jobcenter-debat

Torsdag aften var TV2 Fyn Vært for et debatmøde med spidskandidaterne til Middelfart Byråd. Det fandt sted på gymnasiet.

Bedre fortolkning, bedre arbejdsbetingelser, en arbejdsgruppe eller en uafhængig borgerombudsmand og inspiration fra andre kommuner. Forslagene var mange fra spidskandidaterne på torsdagens debatmøde, da sagen om jobcentrets hårde linje over for kronisk syge borgere kom op.

Nordvestfyn: Debatten om, hvorvidt Job- og Vækstcentret i Middelfart Kommune lægger en hårdere linje over for syge borgere, end hvad nødvendigt er, var også på dagsordenen til debatmødet, som TV2 Fyn arrangerede på Middelfart Gymnasium torsdag aften.

Her blev kandidaterne præsenteret for nogle af de sager om borgere, der hænger fast i systemet og føler sig dårligt behandlet af jobcentret, som, de mener, presser dem ud i lange og unødvendige ressourceforløb - hvilket Fyens Stiftstidende også har fortalt om.

Blandt andet Lone Nielsen, som lider af en sjælden kronisk lidelse og har været fanget i systemet i fem år, samt Maria Louise Bache, der har fortalt, at hun bliver testet af jobcentret igen og igen, selvom hun har dokumentation fra lægen på, at hun ikke er i stand til at arbejde mere end et par timer om ugen.

Og her er hvad, de enkelte kandidater havde at sige til debatten:

Johannes Lundsfryd Jensen (S):

- Jeg tænker for det første, at der er behov for at give noget ordentlig eftersyn, så medarbejderen får noget mere fleksibilitet til at møde den enkelte borger. Og så tænker jeg, at vi altid skal gøre det bedre. Vi kan aldrig gøre det godt nok. Vi skal have dialog, og vi skal finde nogle løsninger, så vi kan få de her sager tilbage på sporet.

- Vi skal også prøve at påvirke lovgivningen.

- Det, der helt konkret kan gøres nu (for de nævnte borgere, der hænger i systemet, red.), er, at der skal afsættes nogle midler til kompetence- og efteruddannelse - også blandt medarbejderne - og til dialog, så vi kan få talt om, hvordan vi kan få de her sager tilbage til bordet. Det her bliver meget personbåret og følelsesladet. Men jeg synes faktisk, at vi grundlæggende har en god arbejdskultur, men vi har nogle medarbejdere, der har nogle meget vanskelige betingelser, og vi har nogle borgere, der har det vanskeligt, og det må vi have med i baghovedet, når vi behandler de her sager.

Annonce

Regitze Tilma (V):

- Jeg vil gerne undersøge, om der er noget, vi kan gøre bedre. Om vi har et system, der kan bruges, men måske skal gøres bedre, og om vi kan få involveret nogle af de berørte borgere for at finde ud af, hvor skoen egentlig trykker.

Annonce

Morten Weiss-Pedersen (K):

- Det (at der er en borger, der har hængt i systemet i fem år uden at få sin sag afsluttet, red.) er jeg ikke stolt af. Men jeg synes også, at man er nødt til at kigge på, hvordan det egentlig ser ud i Middelfart. Derfor har jeg kigget lidt på, hvordan antallet af uddelt førtidspension har udviklet sig i 2015, 2016 og 2017.

- I 2015 bevilligede vi 29 førtidspensioner. Året efter var det 60. Og i indeværende år er skønnet, at vi bevilliger 67. Hvis man kigger på, hvor mange der er på førtidspension og i fleksjob i Middelfart, så er det 9,2 procent i Middelfart sammenlignet med et landsgennemsnit på 7,8.

- Jeg kan bare konstatere, at vi har en, for hende (borgeren, der har ventet på at få sin sag afsluttet i fem år, red.), meget ulykkelig situation, men det er ikke et ondt kommunalt system, som forhindrer hende i at komme i førtidspension. Vi har mere end fordoblet antallet af tildelte førtidspension på to år. Det er eksplosivt.

- Kigger vi på klager over sygedagpengesager, så havde vi 18 sager i første halvår af 2017, og i disse var der én, hvor Ankestyrelsen fik ret - det svarer til seks procent. Og på landsplan er der 15 procent, der får ret. Og når man er næsten 2,5 gange bedre til at fortolke i Middelfart, så er det ikke så ringe endda.

- Det handler også om at få videreuddannet medarbejderen til at have den vanskelige samtale med borgeren. Vi bruger masser af ressourcer på at klæde dem på til yderligere at være i den utrolig vanskelige rolle, at man både på den ene side skal presse, for det siger loven, og på den anden side skal man være hjælpsom. Og det forsøger vi gennem intern efteruddanelse at gøre noget ved - og det er da en erkendelse af, at alting kan gøres bedre.

Annonce

Anni Tyrrestrup (DF):

- Jeg kender godt de tal (som Morten Weiss fremlægger, red.). Men jeg er rigtig ked af at høre om en sag som den her (med borgeren, der har været fanget i systemet i fem år, red.). Og der er kommet rigtig mange af dem frem til valget. For jeg tænker: Jeg har da ikke hørt om de her sager før, men nu bobler de frem. Og det vil vi ikke finde os i her i Middelfart. Det vil vi altså ikke. Vi skal simpelthen have samlet op omkring det her. Det kan ikke passe. Og vi skal være bedre til kommunikation og dialog. Det er der, vi skal sætte ind. Fordi det her vil vi ikke have.

- Som socialrådgiver ved jeg også, at man ofte læser mellem linjerne i en lovgivning, hvor man kan bøje linjerne og loven lidt. Men så handler det også meget om, hvordan man taler til borgere. Forstår man dem? Har man hørt, hvad der bliver sagt? Lovgivningen er, som lovgivningen er. Og vores personale skal arbejde efter den - det er der ingen tvivl om. Men der er de der tolkningsmuligheder. Og det skal vi have samlet op på.

Annonce

Lars Christensen (LA):

- For mig er det ikke et mål i sig selv, om tal viser, at der er færre eller flere, der får tildelt førtidspension. For mig er det mål, om folk har en retssikkerhed. Jeg mener, at der er strammet gevaldigt op på nogle områder i fortolkningen af loven (på området, red.).

- Jeg mener, at det 30.000 sider lange lovkompleks, der er på det her område, er for rigidt og ufolkeligt. Kommunen kan måske ikke gøre noget ved det, men man kan gøre noget ved fortolkningen. Og man kunne måske også kigge på, når man hører, at der er skiftende sagsbehandlere på mange af de sager, så er der noget, der tyder på, at der også er et arbejdsmiljø på jobcentret, der kan gøres noget ved.

- Jeg har et forslag, der har været oppe og vende tidligere - nemlig at danne en arbejdsgruppe, hvor man inddrager nogle af de her syge borgere og nogle sagsbehandlere, som også er en del af det her, så vi kan få kigget igennem, om der er noget, vi kan gøre anderledes, og lade os inspirere af andre kommuner.

Annonce

Line Høst Seiding (AL):

- Der er tale om et sygt system, sådan som jeg ser det. Det duer jo ikke, at man viser den her mistillid til de mennesker, der er syge. Og mistillid til de læger, som vil erklære på de syges vegne, at vi har at gøre med kronisk syge mennesker, som har en sygdom, de ikke bliver raske af. Det skal vi lytte til. Det skal vi blive meget bedre til at lytte til.

- I Norddjurs og Kalundborg kommuner har man fundet ud af, inden for rammerne - for vi taler jo om en rammelov, som hver kommune skal fylde ud, så godt som de kan - og i Norddjurs og Kalundborg kommuner kan de inden for samme lovgivning sagtens få kørt de her jobafklaringer hurtigere igennem, så de syge mennesker kan få deres førtidspension.

- Det er kommunalbestyrelsens ansvar at udmønte den lov der er inden for de rammer, der er givet. Og det er ikke gjort godt nok, sådan som jeg ser det. Jeg tænker, at vi skal have vores syge medborgere afklaret meget hurtigere, så de kan få lov til at få deres førtidspension - og nej, det bliver nemlig ikke dyrere af det, fordi i Norddjurs og Kalundborg kommuner viser man netop, at der faktisk er penge at spare ved at få dem hurtigere igennem.

Paw Nielsen (EL), Mikkel Dragmose-Hansen (SF), Agnete Damkjær (R) og Hans Berthel Jespersen (PositivPlus) fik ikke ordet i forhold til dette emne.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Faktatjek: Har skole og børnehave virkelig plads, hvis der flytter mange børnefamilier til Skærbæk?

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Axeltorv-butikker ærgrer sig over stenørken: Nystartet netcafé overvejer at flytte

Fredericia For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Fredericia: Hus i Østerby solgt for 5,7 millioner kroner

Livsstil

Her er ikke plads til ukvemsord og truende adfærd: 3000 mødes til stor gaming-event

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Sydjylland

Vi gør status - få overblikket her: Sådan ramte covid-19 Syddanmark

Middelfart For abonnenter

Per cyklede ind i et sexorgie - nu kommer han med et opråb til kommunen: - Enten skal de eller også skal vi ud af skoven

Erhverv

1340 boliger i hele kommunen: Boligforeningen Lillebælt fejrede fornemt jubilæum på Fjelsted Skovkro

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Kendt cykelbutik flytter adresse: Får bedre plads og måske nye kollegaer

Erhverv

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

Fredericia For abonnenter

Beløb til sponsorater eksploderede på kort tid: Havneselskabs udgifter steg fra 300.000 kr. til tre mio. kr.

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia vandt på Amager og hænger på i toppen: Derfor lykkedes det efter tre nederlag på stribe

Fredericia

Nu kan du let kæmpe for den lokale biodiversitet: Få en gratis pose med Fredericia-frø

Annonce