Annonce
Rejser

Spies åbner børneklub uden elektronik

Forældre vil gerne have, at deres børn kommer væk fra iPadden i ferien, og det har fået Spies til at lancere en ny børneklub med aktiviteter for fire forskellige alderstrin. Foto: Spies

Ipadden skal gemmes af vejen, og børnene skal i stedet i gang med aktiviteter, som deres forældre og bedsteforældre hyggede sig med på ferier i "gamle" dage. Leg, jord under neglene, boldspil, ansigtsmaling, enkel madlavning, indlæring af simple græske sætninger osv.

Ifølge Spies spørger mange kunder efter den type aktiviteter til deres børn, og det har fået rejsearrangøren til at introducere et nyt børneklubkoncept, som fra denne sommer testes på det nye koncepthotel Casa Cook i Chania på Kreta. Det er det første af Casa Cook-hotellerne, der henvender sig til børnefamilier. Generelt er målgruppen gæster, der stiller store krav til komfort og design, og hotellerne har alle en tydelig sundhedsprofil både i forhold til, hvad man spiser, og hvad man kan gøre for sin krop i bredere forstand.

Børnene i International Children's Club bliver inddelt efter alder, og der er én voksen pr. to børn. Priserne varierer, men Spies nævner i en pressemeddelelse 25 euro (knap 200 kroner) for fire timer (4-9-årige) og 65 euro (knap 500 kroner) for en hel dag for samme aldersgruppe. /thor

Annonce
Casa Cook-hotellerne henvender sig til gæster, der stiller store krav til komfort og lækkert design, og de har alle en tydelig sundhedsprofil. Det nyeste i rækken tager imod gæster i Chania på Kreta denne sommer. Foto: Spies
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce