Annonce
Fredericia

Spildevand bygger om for 13 millioner så ansatte kan gå rene hjem

Siden foråret har der været knoklet med om- og tilbygning til administrationsbygningen ved Fredericia Spildevand og Energi. 13 mio. kroner er den samlede entreprisesum for byggeriet, som CJ Anlæg har ansvaret for. Foto: FRSE

Arbejdstilsynet stiller krav om, at ansatte på rensningsanlægget kan komme hjem lige så rene, som de kom. Det er løst sammen med andre udfordringer i 13 mio. kroner dyr om- og tilbygning ved renseanlægget på Røde Banke.

Sanddal: Siden foråret har de ansatte ved Fredericia Spildevand og Energi (FRSE) været nødt til at finde deres fleksible side frem, mens CJ Anlæg bygger om og bygger til på administrationsbygningen på Røde Banke.

- Heldigvis har både ansatte og vores kunder været meget samarbejdsvillige, så det er gået. Men det er selvfølgelig en udfordring, når byggeriet skal gennemføres samtidig med, at vi drifter døgnet rundt, siger direktør Søren Hjortsø Kristensen fra FRSE.

Og både ombygning og renovering kommer til at løse flere udfordringer, som selskabet har stået overfor.

- Blandt andet har Arbejdstilsynet gjort klart, at vi skulle finde en ny løsning på vores badeforhold. Reglen er i dag, at når de ansatte møder på arbejde rene, så skal de også kunne gå hjem lige så rene. Det betyder, at de skal kunne bade og forlade bygningen uden at krydse ind over såkaldte "beskidte" zoner, siger Søren Hjortsø.

Baderum og omklædning foregår i bygningens kælder, hvor man nu har bygget om.

Annonce

Slamlugt i væggene

Administrationsbygningen blev renoveret senest i 2011, men der har vist sig flere problemer, som nu bliver løst.

- Administrationen ligger op af vores slamhåndtering, og det har nogle gange betydet, at der er trængt slamdampe ind gennem væggen, så det har lugtet grimt inde i bygningen. Det dur bestemt ikke, så det får vi ordnet nu, siger Søren Hjortsø.

I 2011 blev der også lagt nyt tag, men det har vist sig utæt flere steder.

- Det får vi også ordnet, siger direktøren, som understreger, at byggeriet ikke bare er standard-byggeri.

I alt bliver administrationsbygningen udvidet med 400 kvadratmeter, mens øvrige 400 kvadratmeter bliver renoveret. Den samlede entreprisesum er 13 mio. kroner.

El-tavler og skoleelever

Lovgivning og forskning har udløst et andet problem for det kommunalt ejede spildevandselskab.

- Der opstår elektromagnetisk stråling fra el-tavler, og forskning har vist, at det ikke er sundt at sidde i nærheden. Derfor er det nu forbudt at have kontorpladser op og ned af eltavler, som vi har haft det flere steder. Det får vi også håndteret i forbindelse med byggeprojektet, siger Søren Hjortsø.

Og nu der skulle bygges om, kunne der også opfyldes et ønske om, at skoleklasser eller andre gæster kan håndteres bedre, når de kommer på besøg.

- I dag har vi ikke et sted, hvor vi kan tage imod dem. Vi har været nødt til at benytte vores styringsrum, og det er ikke hensigtsmæssigt for nogle, at vi skal lave introduktion samtidig med, at folk skal koncentrere sig om arbejdet, siger Søren Hjortsø.

Nu bliver der etableret mødelokaler, hvor der bliver plads til at tage ordentligt imod stedets gæster.

Vinterbadning

Byggeriet er skredet planmæssigt hen over sommeren, men de seneste uger med regnvejr har drillet entreprenørerne.

- Vi håber, at byggeriet står helt klar til januar, men det vil også være at foretrække, hvis vi kan tage blandt andet bad- og omklædning i brug, inden det bliver vinter, siger Søren Hjortsø med henvisning til, at de ansatte i dag må benytte indlejede pavilloner til formålet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

I stedet for en ny bro skal der anlægges en ny sti på Den gamle Lillebæltsbro

Læserbrev: Det er helt forkerte betragtninger, der ligger til grund, når der lægges op til en ny Ny Lillebæltsbro og dermed til yderligere at lægge beslag på naturværdier til fordel for gigantiske bro- og vejprojekter på bekostning af reel livskvalitet. Hvor bliver klimaudfordringerne af i denne debat? Der går desværre fortsat alt for megen monumentalisme og "se-mig-her-projekter" i politikerne: "Se JEG har været. De bygger et monument for mig". Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der i stedet sættes fokus på kvalitet frem for kvantitet - livskvalitet frem for vækst. Og det ud fra den simple betragtning, at det er vi nødt til, hvis menneskeheden skal overleve blot et par generationer endnu. "Det er", med Steen Hildebrandts ord (professor emeritus og adjungeret professor, red.), "ikke længere nok med en retningsændring. Det er nødvendigt med en total reorganisering af det samfund, den vestlige verden har indrettet sig på." Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der tænkes mere i mindre, simplere og nærværende projekter. Vi bliver nødt til at skære ned på vores forbrug, slagte den hellige ko "vækst", fjerne pseudoarbejde, nedsætte arbejdstiden og fordele arbejdet på alle ressourcekompetencer som et skridt i en ny retning og tankegang. Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der som led i en ny strategi i stedet for overvejelser om en ny broforbindelse anlægges en ny sti på Den gamle Lillebæltsbro, vel vidende at den ikke væsentligt vil kunne aflaste fremtidens forventede trafikstigning. Det skal den heller ikke: Den trafikstigning skal vi helt undgå at skabe. Giv dig tid. Brug din cykel, gå, benyt toget og nyd samvær med nye mennesker og vær med til at højne fysisk og psykisk folkesundhed.

112 For abonnenter

Mænd fægtede med lange knive under røveri: På blot fire minutter røvede de brugs

Annonce