Annonce
Danmark

Spiritusbranchen: Forbyd alt salg af spiritus til unge under 18

Det skal være slut med, at unge på 16 og 17 år kan gå ind i en butik og købe breezere og bajere, hvis det står til alkoholbranchens interesseorganisation, VSOD, som i sidste uge kom i fokus for at levere gratis spiritus til Vin- og Spiritussocietet, en social klub for folketingsmedlemmer. Arkivfoto: Kim Haugaard
De 16-17-årige skal afskæres fra at købe øl, breezere og vin, mener vin- og spiritusgrossisternes interesseorganisation. Alkohol & Samfund glæder sig over opbakning fra spiritusbranchen, for alkohol er skadelig for en ung hjerne, siger direktør Peter Konow.

Sundhed: I sidste uge er VSOD (Vin og Spiritus Organisationen i Danmark) blevet kendt for at stille lokaler og gratis, vin sprut og bobler til rådighed for folketingspolitikernes vin- og spiritusklub. Som interesseorganisation arbejder VSOD i bund og grund for, at det skal være en god forretning at sælge alkohol.

Men der er én kundegruppe, som VSOD gerne vil af med: De unge 16-17-årige skal ikke have lov til at købe øl, vin og alkoholsodavand, hvis det står til spiritusbranchen. Det må de gerne i dag, hvis bare alkoholprocenten holder sig under 16,5 procent.

- Vi kan ikke se, at det kan være rigtigt, at unge på 16 og 17 år skal have lov at købe alkoholiske drikke med op til 16,5 procent alkohol. Alkohol er alkohol, uanset om det er øl, vin, cider eller vodka, og alkohol er et nydelsesmiddel for voksne, siger Carsten Suhrke, der er formand for VSOD og desuden direktør for Pernod Ricard i Danmark.

- Der er jo ikke engang nogen mængdebegrænsning på, hvor meget de unge kan købe, tilføjer han.

Annonce
- Jeg tror faktisk, at vores holdning med hensyn til aldersgrænse vil overraske mange politikere, siger Carsten Suhrke, der er formand for vin- og spiritusorganisatinern VSOD, som er blevet kendt for at finansiere en social alkoholklub for folketingsmedlemmer.

- Reglerne er problemet

Ifølge Carsten Suhrke er det ikke en ny holdning i organisationen, men den overrasker de fleste, siger han. Og det er faktisk én af de brancheinteresser, som spiritusbranchen gerne vil give videre til politikerne. Det sker dog ikke på møderne i politikernes vin- og spiritusklub, understreger han.

- Jeg tror faktisk, at vores holdning med hensyn til aldersgrænse vil overraske mange politikere, siger Carsten Suhrke.

Han erkender dog, at flere af interesseorganisationens medlemmer i dag tjener penge på at sælge alkoholprodukter til 16-17 årige:

- Ja der er flere, der har produkter med en alkoholprocent på under 16,5 procent. Men som udgangspunkt er det ikke ulovligt eller forkert at drive forretning inden for de love og regler, der gælder. Det er reglerne, der skal laves om, siger Carsten Suhrke.

- Kunne I ikke have lidt selvjustits i branchen, i stedet for at bede politikerne om at komme og begrænse jer?

- Det har vi jo også ved at have holdninger til, hvor vi mener aldersgrænsen bør ligge. Vi mener også, at det er uetisk at gå til grænsen.

- Hvad vil det sige at gå til grænsen?

- Det er, hvis man med bagtanke på, hvad loven siger, udnytter reglerne og laver et produkt, som er lige præcis under de 16,5 procent.

- Som for eksempel når man kan købe Gajol-shot på 16,4 procent?

- Ja der kan man sætte spørgsmålstegn ved de etiske overvejelser bag, at det lige præcis blev 16,4 procent.

- Har I medlemmer, der laver den slags?

- Vi har medlemmer, der også laver nogle af de der shots, men jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke ved, hvilken alkoholprocent de præcist ligger på. Men når vi har en debat om det i bestyrelsen, er vi ikke tilhængere af det.Men vi er jo ikke en lovgivende myndighed i forhold til vores medlemmer. Det er lovgivningen, der skal ændres, siger han.

Hjernen er ikke færdig

Alkohol & Samfund er en statstøttet interesseorganisation, som arbejder for, at færre bliver syge af alkohol. Direktøren Peter Konow er dog overrasket over at høre, at han har en allieret i alkoholbranchen i kampen for at få forbudt salg af alkohol til alle under 18 år i Danmark:

- Det var jeg ikke klar over. Men jeg er da virkelig glædeligt overrasket, for det er en vigtig sag, siger han og uddyber, hvorfor det er så vigtigt, at unge ikke drikker alkohol:

- Det er skadeligt for en ung hjerne på 16-17 år, hvor puberteten i forvejen galoperer. Sådan en hjerne er slet ikke færdigudviklet, og det er en rigtig dårlig idé at hælde alkohol i den, siger Peter Konow.

Han gør opmærksom på, at Danmark er et af ganske få lande, hvor 16-17 årige frit kan gå ind for at købe alkohol i en butik eller kiosk døgnet rundt. Oven i købet har Alkohol & Samfund gennemført en undersøgelse, som viser, at også 13-15 årige i to ud af tre forsøg kan købe spiritus i supermarkeder, kiosker og på tankstationer.

Peter Konow er også fortørnet over, at nogle producenter producerer alkoholshots med lige under 16 procent alkohol i, så de helt unge kan købe dem:

- Jeg synes, at det er utidigt at designe alkohol til lige at klare cuttet i loven, så man kan spekulere i unge, som har en meget rusorienteret tilgang til alkohol, siger han.

Avisen Danmark har forsøgt, at få United Drinks til at forklare, hvorfor de sælger en version af Gajol-shots og Sure Fisk med en alkoholprocent på nøjagtigt 16,4. Salgs- og marktingchefen nåede dog ikke at vende tilbage inden deadline.

I Danmark har ungdommen det højeste alkoholforbrug i verden, og vi er et af de lande i Europa, hvor det er lettest for unge at skaffe alkohol, vurderer Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Vores demokrati betaler prisen for Big Techs angreb på de lokale annoncekroner

I dag melder Jysk Fynske Medier ud, at mediehuset skal spare 117 mio. kr. i 2020 - samlet 228 mio. kr. fra 2022. En udmelding, der gør ondt på alle os, der er af den opfattelse, at journalistisk redigerede medier er en af grundpillerne i vores demokrati. Situationen er ikke unik for Jysk Fynske Medier. Sparerunden er en øvelse, vi desværre har set alt for mange af de senere år – fordelt over hele landet både lokalt, regionalt og landsdækkende.Besparelserne kommer som konsekvens af en medie- og annonceudvikling, der disse år rammer de lokale og regionale medier ekstra hårdt. Annonceomsætningen bevæger sig i store linjer fra print til digital, og fra de danske medier til techgiganter som Facebook og Google. I 2018 stod de to giganter for 61 procent af den danske annonceomsætning på internettet. Ikke mange ører af den indtjening er ført tilbage til og investeret i dansk indholdsholdsproduktion og journalistik. Og det har konsekvenser.En betydelig del af Facebook og Googles omsætning kommer fra lokale servicevirksomheder og den lokale detailhandel. Det er penge, som tidligere blev brugt på annoncering i lokale ugeaviser og lokale dagblade og som på den måde var med til at finansiere den lokale presse og dermed støtte det lokale demokrati. Ved årtusindskiftet havde de lokale og regionale ugeaviser på landsplan en print-annonceomsætning på knap 2,9 mia. kr. I 2018 havde samme medier en annonceomsætning på 1,24 mia. kr. Det svarer til et fald på 58 procent. Og alene fra 2017 til 2018 faldt annonceomsætningen med 154 mio. kr.Tilsvarende tendens ser vi for de regionale dagblade, der i 2014 havde en annonceomsætning på knap 425 mio. kr. I 2018 talte kasseapparatet bare 233 mio. kr. Det er dybt bekymrende tal, fordi det som bekendt alene er annoncekroner, der finansierer de lokale ugeaviser – og i nogen grad de regionale dagblade. Og på trods af, at mange i dag får deres nyheder fra diverse digitale kanaler, så er der fortsat flere end 2 millioner danskere, der ugentligt læser den lokale ugeavis på print.Annonceudviklingen har afledte konsekvenser og medfølgende udfordringer, som den danske mediebranche og efter bedste evne navigerer efter. Derfor er det mere end vigtigt, at vores folkevalgte politikere til foråret, når medieforhandlingerne begynder, ikke misser betydningen af noget af det allermest nære og demokratiske, vi har: De lokale og regionale medier.I medieaftalen 2019-2023, indgået af VLAK-regeringen i juni 2018, blev der givet en tiltrængt støtte til og fokus på betydningen af lokale og regionale medier. Klart og tydeligt endda. Det lød blandt andet, at det var en prioritet at sikre en bedre balance mellem landsdækkende og lokale samt regionale medier. Et konkret initiativ lød, at der fra og med 2020 skulle etableres en ny demokratistøttepulje med henblik på at støtte distrikts- og ugeaviser. Kontant lød støtten på 25 mio. kr. øremærket de lokale ugeaviser.Siden aftaleindgåelsen 2018 har vi imidlertid fået en ny regering og et flertal i Folketinget imod den nuværende medieaftale. Derfor er puljen med de 25 mio. kr. til ugeaviserne ikke blevet ført ud i livet. Det nye politiske flertal i Folketinget betyder forhåbentligt ikke, at de lokale og regionale medier ikke kan se frem politisk opbakning i et nyt medieforlig. Detaljen er bare, at vi endnu ikke ved, om det er tilfældet. Og mens vi venter, så bliver situationen for de regionale og lokale aviser samt ugeaviserne bare værre og værre.S-regeringen har kommunikeret et gentagende og tydeligt fokus på og ambitioner om at styrke det danske demokrati. At man vil sikre betingelserne for tillid til vores institutioner. Vi minder i den sammenhæng om, hvilken betydning de lokale og regionale medier har for nærdemokratiet, sammenhængskraften og det, der vedrører os alle - vores fælles hverdag.Derfor er det også glædeligt, at fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) til fagbladet Journalisten har udtalt: ”Regeringen lægger meget stor vægt på, at et stærkt lokalt demokrati også kræver en stærk lokal og regional presse. At vi har en lokal presse, der også kan dække det lokale politiske liv og sikre dækning af beslutningerne på rådhuset og i regionerne.”Journalistiske vagthunde er vigtige, men de lokale ugeavisers og dagblades store betydning ligger også i at skildre de begivenheder, der berører borgernes hverdag. Det kan være alt fra foreningslivet, kriminalitet i lokalområdet, åbningen af nye butikker, kulturarrangementer og sportsaktiviteter til de politiske debatter i kommunalbestyrelsen. Alene de godt 200 lokale ugeaviser i Danmark er forskellige både i redaktionelt omfang, oplag og prioritering af indhold, men de har hver for sig en vigtig rolle at spille i lokalsamfundene.De lokale og regionale medier skal tilpasse sig markedet og udvikle deres journalistiske og kommercielle produkt. Måske ugeaviserne i fremtiden skal udkomme i nye formater og på nye platforme. Tro os, forretningsmodellerne vendes, drejes og testes over hele landet. De svindende redaktioner og mediehuse kæmper. Viljen er der. Men det er ikke nok.Det er tvingende nødvendigt, at der fra politisk hold er fokus på betydningen af lokale og regionale medier, og at rammevilkårene for et mangfoldigt medielandskab opretholdes i en ny medieaftale. Lokale og regionale medier er en afgørende betingelse for et tillidsfuldt (lokalt) samfund og et velfungerende (lokalt) demokrati.Kilder: Mediernes annonceomsætning, side 9, kilde: Det Danske Reklamemarked 2018, IRM. Omregning til faste priser: Danmarks Statistik, Forbrugerprisindeks (basisår: 2015). Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.Annoncestatistik dagblade 2017 – 2019Annoncestatistik dagblade 2014 – 2016

Annonce