Annonce
Sport

Sportsnavne fra det seneste døgn: Rindom jagter guld til VM

Anne-Marie Rindom tager fredag hul på VM i laser radial-jollen i Japan. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Anne-Marie Rindom tager fredag hul på VM i laser radial-jollen. Horsens-sejleren hører til blandt favoritterne, efter hun stort set har gjort rent bord i årets første World Cup-stævner og EM, hvor det endte med guld. VM afvikles i Japan, så stævnet er en oplagt mulighed for at lære forholdene til OL næste år lidt bedre at kende.

Rami Ayman og Kasper Døhr Thychosen, som begge har fortid i VB, var med i Brabrands trup til torsdagens testkamp i VB Parken, da århusianerne tabte 2-1 til VB. Også en tredje tidligere VB'er, Emil Nielsen, er aktuel for Brabrand, men han kiggede skadet på fra sidelinjen.

Joao Victor Souza dos Santos, 20-årig brasilianer, er den kommende tid til prøvetræning hos VB.

Zsombor Puskás, 16-årig ungarer, har skrevet kontrakt med FC Midtjylland. Den unge forsvarsspiller indtræder på FCM's akademi og skal i første omgang optræde på U17-holdet. /ritzau/ William Tchuameni stopper i Sønderjyske. Den 22-årige camerounske angriber havde ellers to år tilbage af kontrakten. Mario Hermoso skifter til Atlético Madrid, der altså fortsætter med at købe ind til forsvaret. Espanyol får tæt på 25 millioner euro (187 millioner kroner) for midterforsvareren. Andreas Cornelius skifter klub i Italien. Den danske landsholdsangriber bytter Atalanta ud med Parma, hvor Cornelius har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2024. Parma betaler 56 millioner kroner for den 26-årige dansker. Anders Lindegaard er tilbage i Skandinavien efter mange år i det engelske. Den danske målmand, der har været klubløs siden 1. juli, har skrevet under på en kontrakt med svenske Helsingborg. Daniel Sturridge er blevet idømt en karantæne på to uger samt en bøde på 75.000 pund (620.000 kroner) for at have forbrudt sig på betting-reglerne.
Annonce
Anders Lindegaard har været reservemålmand i det meste af sin karriere. Craig Brough/Reuters
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce