Annonce
Sport

Sportsnavne: Jakob Fuglsang fortsætter hos Astana - VM-bokser skifter til BK Wedala

Jakob Fuglsang kører videre i den lyseblå Astana-trøje.

Jakob Fuglsang fortsætter hos Astana. Han har skrevet en to-årig kontrakt med Astana.

Yvonne Bæk Rasmussen, dansk VM-bokser og OL-håb, skifter klub til BK Wedala. Hun forlader Sparta Odense.

- Jeg får Arben Lika som træner og gode sparringpartnere i BK Wedala. Vi har hverken trænerkapaciteter eller boksere i Sparta Odense, siger hun.

Alexander Kamp fra Team Riwal har skrevet en to-årig kontrakt med Trek-Segafredo.

Lasse Svan scorede det afgørende mål på straffekast, da Flensburg/Handewitt onsdag aften vandt den tyske Super Cup i håndbold. Den ordinære kamp sluttede 28-28. Afgørelsen faldt i en straffekastkonkurrence, hvor Flensburgs målmand Benjamin Buric overstrålede Niklas Landin, så Flensburg vandt med 4-3.

Jonas Wind, angriber fra FCK, pådrog sig en alvorlig skade under træningen og er færdig for resten af efteråret.

Michael Santos fra Malaga og Uruguay skifter til FCK som ny angriber frem til 2023.

Adrian Birkenheuer, 24-årig fransk håndboldmålmand, har skrevet kontrakt med Ajax.

Mikkel Duelund, U-landsholdsspiller, skal opereres i ankelen og er ude i mindst seks uger.

Pernille Blume, dansk OL-guldvinder, stopper på det nationale træningscenter og skifter til Allerød-Birkerød.

Kingsley Madu, 23-årig nigerianer, venstre back i Zulte-Waregem, skifter til OB.

Franck Ribery har som bebudet skrevet en to-årig kontrakt med Fiorentina.

Dennis Sørensen, tidligere landsholdsspiller i fodbold, dukkede pludselig op til Danmark Rundt i Silkeborg. Han arbejdede for en af sponsorerne.

Yvonne Bæk Rasmussen skifter til Vejle-klubben BK Wedala.
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Strandgæster ryster på hovedet over broføljeton: - Man kan ikke hamle op med naturens kræfter

Annonce